anne lise marstrand-jørgensen

Alt det nye

2012-01-20T11:26:00.003+01:00

I begyndelsen af december fik vi vores dejlige, lille pige. Nu har jeg tre fantastiske børn og en fantastisk bonussøn. Større bliver det ikke.

Jeg skriver, når hun sover om formiddagen og håber stadigvæk, det lykkes at blive færdig med min nye bog, inden det bliver sommer. Resten af tiden holder jeg barsel... når hun er vågen i hvert fald.

I begyndelsen af februar tager jeg hul på en ny foredragssæson. Det bliver i følgeskab af mand og amme-baby.

I april bliver et gammelt projekt til virkelighed - Jomi Massage og jeg udgiver pladen "Dråbers logik" hos Geiger. Det glæder vi os meget til og man vil garanteret også kunne opleve os sammen flere gange i den anledning.

Bag kunstnernavnet Jomi Massage er Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun er en særdeles alsidig dame, som mange også vil kende fra Speaker Bite Me. Hvad færre måske ved er, at hun også er massør - ovenikøbet en virkelig god en af slagsen. Hun tilbyder også barselsmassage, noget jeg i den grad selv nyder godt af. Det kan man læse mere om her.

Norge

2011-11-28T14:48:00.002+01:00

Nu er Hildegard udkommet i Norge. I den anledning kan man læse et interview med mig i Klassekampen. Det blev lavet i telefonen - jeg ville gerne have været i Oslo, men det virkede lige dristigt nok, eftersom det skulle have været i sidste eller i denne uge, og jeg har termin i morgen.

Tiden nærmer sig

2011-11-06T17:20:00.002+01:00

Det er ved at være sidste udkald, hvis man vil være med til at bestemme, hvem der skal have Danske Banks Litteraturpris 2011. Afstemningen slutter torsdag d.10.11. og vinderen afsløres d.11.11. klokken 10 på Bogforum. Samtidig kåres vinderen af årets debutantpris, det bliver en meget spændende dag.

Sammen med de to andre priskandidater, har jeg de seneste uger rejst rundt i landet med Danske Bank. Det er i sagens natur en helt anden slags arrangementer, end når jeg selv holder foredrag. Vi har haft tyve minutter hver til at præsentere vores bøger, og derefter har der været spørgsmål og debat. Selvom det har været både hyggeligt og inspirerende at være sammen med de andre, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også er temmelig træt efterhånden. Det jeg holder mest af ved at komme rundt med Hildegard er samtaler med læsere, og det blev der ikke meget tid til.

Trætheden skyldes selvfølgelig, at jeg gennem lang tid har været meget på farten med foredrag og arrangementer, samtidig med jeg er godt igang med at skrive en ny roman. Og det skyldes helt bestemt også, at en anden deadline nærmer sig: Jeg skal være mor for tredje gang ganske snart. Heldigvis har jeg det fint, og nyder stadigvæk at tale til - og ikke mindst med - mine læsere rundt omkring. På onsdag holder jeg denne sæsons sidste egentlige foredrag, det er i Tønder og så er der også mindre end tre uger, til jeg har termin.

Danske Banks Litteraturpris

2011-10-10T15:06:00.002+02:00

Mine Hildegard-bøger er netop blevet nomineret til Danske Banks Litteraturpris, og det er jeg meget glad for og beæret over. Man kan stemme her.

De andre nominerede er Sven Holm og Birgithe Kosovic. Vi kommer alle tre rundt i landet i samlet trop i løbet af den næste måned inden afstemningen slutter d.10.11. og prisen uddeles d.11.11. Første stop bliver Esbjerg d.25.10. hvor vi både besøger et gymnasie og biblioteket.

Desværre har banken besluttet, at det er sidste gang prisen uddeles, og det er virkelig en skam.

Læse, læse

2011-09-28T13:04:00.002+02:00

At læse skønlitteratur er ofte en ganske indadvendt og privat affære. Bagefter er skønt at kunne dele oplevelsen med andre. Jeg er imponeret over den rigdom af læseklubber, der findes rundt om i landet. Det er helt fantastisk hvad og hvor meget, der bliver læst - både på privat initiativ og gennem bibliotekernes læseklubber. I dette efterår læser DR's romanklub historiske romaner og jeg er så heldig, at Hildegard I bliver læst i november og december.

Gyldendal giver også alle bogelskere mulighed for at læse sammen med andre ved en ny type arrangementer. Med udgangspunkt i spørgsmål som "hvordan læses litteratur?" og "hvor står det i teksten?" vil en række gode læsere medbringe korte tekster, som skal ultra nærlæses. Man får teksten udleveret og den bliver også læst op, så man behøver ikke forberede sig hjemmefra for at følge med. Der er fri entre, ingen tilmelding og man kan læse mere her.

Efterårets arrangementer og endnu en grund til at læse skønlitteratur.

2011-09-08T09:01:00.002+02:00

Jeg har opdateret arrangementskalenderen for dette efterår. Jeg kommer rundt i hele landet og glæder mig til at møde mine læsere. Flere af stederne kan man opleve meget mere end mig og Hildegard.

Tager man f. eks. til litterær søndagsmatiné på BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København d. 11. september, kan man både høre mig og Lone Hørslev læse op og tilmed beundre det spritny biblioteks spændende arkitektur.

Har man lyst til at høre både Hildegards musik og min oplæsning, kan det lade sig gøre i Husum kirke d. 25. september. Det er ensemblet Magnificat, der står for musikken, og jeg er sikker på, det bliver smukt.

Og hvis nogen skulle have brug for (endnu) en god grund til at læse gode bøger og til at opfordre deres børn til at gøre det samme, kan man læse denne artikel fra den engelske avis The Guardian. Der står, at læsning af skønlitteratur øger evnen til empati, og det er der vist ikke nogen, der kan være kede af.

Mystik, rejser, baby

2011-08-09T10:33:00.005+02:00

Jeg er hjemme igen efter dejlige, varme dage i Kroatien. Min skrivehjerne elsker uendelige, ustrukturerede dage i fremmede omgivelser. Jeg har samlet sammen: Bunkevis af indtryk og idéer som skal med i min nye roman. Den foregår ikke i Kroatien, men i et fiktivt land med en kystlinje, der ligner.

Information bringer i denne tid en række interviews om mystik lavet af Karen Syberg. Hun har også interviewet mig, og det kan læses her. Billedet er taget på Assistens kirkegård, i nærheden af mit nye Nørrebro-hjem. Og som man kan se, er jeg ikke helt alene på billedet - jeg venter mit tredje barn til november. Derfor holder jeg sæsonens sidste foredrag d.9.11. Følg med i kalenderen, som jeg opdaterer løbende.

Davd Lynch og Hildegard

2011-06-16T12:36:00.003+02:00

Der er garanteret mange, der ikke ved det, men David Lynch producerede i 1998 et album med Hildegard-musik. Jocelyn Montgomery synger, og Lynch har lavet lyd til. Det giver musikken et melankolsk, mørkt, drømmende, næsten mystisk præg, der går fint i spænd med Montgomerys smukke stemme. Lyt selv her, det er ret enestående.

Man kan også se et fascinerende klip om Lynchs arbejde med Hildegardmusikken her.

Løbe rundt, løbe rundt

2011-06-07T14:16:00.002+02:00

...det er, hvad jeg gør lige for tiden. Jeg skal flytte og pakker kasser, samtidig med jeg forsøger at få første del af min nye roman færdig inden sommerferien. Ikke at det er afgørende, at det bliver lige der, det ville bare være rart. Så kan min redaktør få lov til at læse begyndelsen på en temmelig lang roman, og jeg kan holde ferie med god samvittighed.

Jeg har kun opdateret min foredragskalender til og med juli. Derefter holder jeg foredragsfri indtil 1. september, hvor det går løs igen.

Tyskland og noget helt andet

2011-05-02T10:45:00.002+02:00

Jeg er ikke ligefrem flittig på bloggen for tiden. Det skyldes at jeg har travlt - ikke mindst med at skrive på en ny roman. Jeg har stadigvæk nogle foredrag og oplæsningsarrangementer tilbage i denne sæson, som det fremgår af arrangementskalenderen. Det er stadigvæk sjovt at tale om Hildegard og helt igennem dejligt at tale med mine læsere. Det kommer der mange spændende samtaler ud af - både undervejs og bagefter.

Hildegard er nu også blevet solgt til Tyskland. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for!

Og så en stor anbefaling. Min gode veninde og forfatterkollega Hanne Richard Beck udgiver en ny roman på Gyldendal midt i maj. Den hedder 7 Sydøst, og jeg har været så heldig at få lov til at læse den på forhånd. Det er en meget spændende og velskrevet roman, som man godt kan glæde sig til. I mellemtiden kan man følge med på hendes blog, hvor hun skriver om nogle af de tanker, hun har gjort sig undervejs og stadigvæk gør sig. Det er vigtige emner, hun tager op - og jeg er sikker på, man på den side også kan få en god debat med forfatteren.

Igen og tilbage

2011-03-28T10:53:00.003+02:00

Jeg er her endnu, selvom det er længe siden, jeg har skrevet på min blog. Jeg har haft vældig travlt med foredrag og med at skrive. På et tidspunkt blev det for travlt, og jeg var nødt til at aflyse et par foredrag. Det var jeg rigtig ked af, men nu er jeg på banen igen. Inden længe er forårets foredragssæson forbi. Så skal jeg hellige mig skrivningen og holde lang sommerferie.

Jeg bliver nogle gange spurgt, om det ikke er svært at skrive en ny bog, mens jeg taler om de gamle. Det er det ikke. Det er sværere at lade være med at skrive, det er vist et godt tegn.

Rundt omkring

2011-02-03T11:46:00.002+01:00

Jeg har stadigvæk mange foredrag over hele landet i den kommende tid. Det er fantastisk så mange steder, jeg aldrig har været før. Samsø f.eks. Og Vildbjerg, Sinding og Vinderup. Jeg kan rigtig godt lide at møde mine læsere - det er altid inspirerende og opløftende. Men jeg bliver også træt af at fare rundt hele tiden, især nu hvor jeg er godt igang med at skrive en ny roman. Så jeg sætter tempoet lidt ned efter sommerferien. Det er stadigvæk muligt at booke et foredrag i den periode, men der er ikke så mange ledige dage tilbage. Hvis nogen har lyst til det, er det letteste for mig, at det går gennem Forfatterforedrag - de har næsten mere tjek på min kalender, end jeg selv har. Der er en mailadresse i højre kolonne. Alternativt kan man selvfølgelig sende mig en mail.

Der er kommet et nyt Hildegard-interview på Litteratursiden. Samme sted kan man følge og deltage i debatten om Hildegard II i anledning af nomineringen til DR's romanpris. Der bliver uddelt både ros og ris fra læserne, og jeg svarer gerne på begge dele.

Og så vil jeg minde om, at man indtil midten af marts kan stemme om hvilken bog, der skal have Læsernes Bogpris i 2011. Det kunne f. eks være Hildegard II. Stemmen kan afgives her. Og jeg bliver glad for hvert eneste klik.

Læsernes bogpris - stem, stem.

2011-01-28T10:53:00.002+01:00

Hildegard 2 er sammen med 9 meget forskellige og gode bøger, blevet nomineret til Læsernes Bogpris. Prisen er blevet til i et samarbejde med Berlingske og bibliotekerne. De fleste biblioteker har et link på deres hjemmeside, hvor man kan stemme og læse mere om de nominerede bøger. Man kan også klikke her for at komme til afstemningen. Og jeg vil naturligvis blive mægtig glad for at få jeres stemmer.

Nyt fra Hildegard-fronten

2011-01-17T14:33:00.005+01:00

Jeg er igang med Hildegard-foredragene igen. Her til morgen var jeg i Struer for at fortælle om mine bøger i Gimsing sognehøjskole. 195 søde, imødekommende og morgenfriske mennesker var med til at gøre det til en dejlig formiddag. Selvom jeg taler om de samme bøger, bliver det helt forskelligt fra gang til gang. Jeg glæder mig altid til at høre, hvad publikum vil spørge om - det kommer der mange gode samtaler ud af, og jeg får ofte noget at tænke over.

Nu sidder jeg i toget hjem til København. Det er en lang tur, det giver tid til at skrive blogindlæg med Hildegard-nyheder:

På Litteratursiden kan man læse en meget fin analyse af Hildegard. Jeg kan ikke anbefale den side nok, der er altid noget spændende at læse. Lige for tiden er Katrine Marie Guldager ambassadør for siden og skriver fine, læsværdige blogindlæg.

Samme sted kan man melde sig ind i en online læseklub og være med til at kommentere og debattere de bøger, som er nomineret til DR's romanpris. Hildegard II læses og debatteres i januar og februar, og jeg ser frem til mig at deltage i debatten. Guldagers Ulven er iøvrigt også blandt de nominerede bøger, og det er jo altid en ære, at være i godt selskab.

Der er også kommet en meget positiv anmeldelse af Hildegard II i en norsk avis. Næsten samtidig fik jeg at vide, at Hildegard er solgt til et norsk forlag, så det kunne ikke være bedre.

Hildegard er kommet i en hardbackudgave. Der er kommet et I-tal på forsiden, men ordene er de samme. Det er en billigere udgave, som kan fås for 150 kroner.

Og så er Hildegard nummer 3 på bestsellerlisten. Det er svært at få armene ned for tiden.

Godt nytår og podcasts

2011-01-10T12:51:00.002+01:00

Godt nytår til jer alle. Jeg havde glædet mig til at slappe af i juleferien ... det kom jeg til, desværre i selskab med en virus, og det var ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg kompenserede med en tur til London i weekenden i verdens bedste selskab, så nu er jeg klar til foredrag, skrivning og alt det andet.

Jeg har fået en mail fra www.nempodcast.dk Det er en web app, som skaberne har lavet, fordi de savnede muligheden for at se DRs videopodcasts på Iphones og Ipads. Senere er konceptet blevet udvidet, så det også fungerer på andre platforme - bl.a Android og almindelige PC'er. Idéen er, at man kan bruge samme løsning uanset om man har adgang via mobil, Ipad eller PC. Det er det samme link til en given udsendelse uanset hvad, og det er rigtig smart fundet på. Man kan f. eks høre mig fortælle om Hildegard i P1's Mennesker og Tro her. Man kan også høre det interview Ann Mariager lavede med mig på Bogforum i november. Elller høre mere om DR's romanlæseklubber.

Puste ud

2010-12-10T11:28:00.002+01:00

Så fik jeg holdt denne sæsons sidste Hildegard-foredrag. Det foregik i den dejlige Tranquebar Boghandel i Borgergade, som er sådan en boghandel og café, jeg ville ønske, der var mange flere af. Det var en god og velbesøgt aften. Nu puster jeg ud i december efter efterårets heftige aktivitet. I hvert fald hvad angår foredrag - jeg er igang med at skrive igen, og det holder jeg ikke ferie fra.

Det har været fantastisk at møde så mange dejlige mennesker til alle de foredrag, jeg har holdt. Entusiastiske, spørgelystne og veloplagte. Det er en stor glæde for mig, og jeg ser frem til at møde endnu flere læsere i foråret. Heldigvis har jeg kun haft ganske få aflysninger/udskydninger pga sygdom - selvom det er svært at undgå helt, piner det mig hver gang.

Og så glæder jeg mig stort over endnu et oplag af Hildegard 2. Det er det fjerde, og det er så helt igennem dejligt.

Ambassadør for Litteratursiden, takt og tone (og en lille smule pral).

2010-11-26T09:08:00.003+01:00

Jeg har fået det ærefulde hverv at være ambassadør for Litteratursiden indtil jul. Det betyder blandt andet, at jeg i den periode også skriver blogindlæg der. Første indlæg handlede om at løbe. Andet indlæg handler om takt og tone i mødet med en forfatter, og det kan læses her.

Litteratursiden er bibliotekernes website om skønlitteratur, og det er et fantastisk sted. De blev kåret som årets bibliotek 2009, og det er stedet, hvor man kan finde boganbefalinger, online læseklubber, analyser af værker, tematiske læsninger, oplysninger om forfattere, spændende reportager og interviews og meget, meget mere.

Og så kan jeg ikke skjule min begejstring over, at der igen bliver lavet nye oplag af både Hildegard og Hildegard II. Det er 9. oplag af Hildegard og 3. oplag af Hildegard II.

Nomineret til DR Romanprisen 2011

2010-11-22T12:08:00.002+01:00

Hildegard II er blevet nomineret til DR Romanprisen 2011. DR vælger 6 romaner, som er udgivet i 2010 og tester dem på læsere fra hele landet. Omkring 50 biblioteker har læseklubber, der fra december til maj læser og debatterer en nomineret roman om måneden. Forfatterene til de nominerede værker får også lov til at høre nogle af kommentarerne og deltage i diskussionen.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i en af læseklubberne, kan man enten lave sin egen eller deltage online på Litteratursiden. Det er læserne, der afgør hvilken roman, der kommer til at vinde prisen.

Jeg er meget glad for, at min bog er nomineret og glæder mig til at høre, hvad læserne mener. Hildegard II er til debat i januar og februar måned, og det synes jeg passer meget godt til bogen.

Hildegard som lydbog

2010-11-19T17:42:00.002+01:00

Det er snart et år siden, jeg indlæste Hildegard som lydbog. Det var sjovt ... og langt mere krævende end jeg havde forestillet mig. Man har længe kunne låne den på bibliotekerne, og nu kan man købe den her. Samme sted kan man også høre et lille uddrag af bogen. Indehaveren af butikken laver også anmeldelser af de lydbøger, han har til salg. Den anmeldelse kan man se og høre på youtube. Den er dejlig positiv, og det er jeg selvfølgelig glad for.

Bogforum og Holger Drachmann

2010-11-16T09:07:00.005+01:00

I weekenden var der Bogforum igen. Det var præcis lige så hektisk og sjovt og udmattende, som det plejer at være. Lørdag blev jeg interviewet af Mikael Linde på Litteratursidens stand, søndag af Ann Mariager i bogcaféen.

Ann og jeg kender hinanden i forvejen. Vi mødtes i foråret 2009 på fantastiske Klitgaarden i Skagen, hvor vi begge to havde fået et skriveophold. Dengang sad jeg og skrev Hildegard færdig. Det var en meget disciplineret uge med lange skrivedage. En enkelt gang sneg vi os ud og gik på Skagens museum. Bagefter gik vi på Brøndums hotel og spiste flødeskumskager og forsøgte at nyfortolke motivet fra et af de billeder vi havde set. Det var Krøyers store maleri Ved kaminilden, hvor Holger Drachmann iført fez, pen og skriveblok sidder foran pejsen i sit nyindrettede atelier i Villa Pax. Det er den store kunstner, der arbejder, så verden må stå stille. Det morede vi os lidt over. Os, der prøver at bygge vores egen Villa Pax mellem ørerne og måtte tage til toppen af Danmark og liste rundt på strømpesokker for at få arbejdsro.

Fotografen hedder Jette, og hun sad også og skrev på Klitgården. Ars Pariendi om håndgreb ved fødsler, men det er en helt anden historie.

P1

2010-11-07T16:20:00.003+01:00

Jeg har haft besøg af P1-journalisten med det flotte navn Lisbeth Brocelius Meléndez Martinez. Hun har interviewet mig og lavet en udsendelse om Hildegard til "Mennesker og tro". Den kan høres her.

Hildegard og mig på video

2010-11-05T16:30:00.003+01:00

Gyldendal har lavet et videointerview, hvor man kan høre mig fortælle om mit arbejde med Hildegard og Hildegard II. Samme sted kan man skrive kommentarer og give stjerner, hvis man har lyst til det. Interviewet findes lidt nede på siden her.

På med hatten

2010-11-04T10:31:00.003+01:00

Der er interview med mig om Hildegard i Jyllandspostens bogtillæg idag. Jeg optræder sågar på forsiden med en nydelig hvid stråhat, som jeg har fået i fødselsdagsgave af mine børn, og som fotografen bestemt mente ville gøre billederne bedre. Det vil jeg lade være op til beskueren at bedømme. Man kan også læse interviews med andre forfattere i samme sektion. Især er samtalen med den superdygtige, unge debutant Josefine Klougart meget fin. Og vil forhåbentlig få endnu flere til at læse hendes Stigninger og fald, der udkom tidligere på året.

Gennem byen

2010-10-28T14:18:00.002+02:00

Hvis man står og venter på S-toget i nordgående retning på Nørreport, kan man i de næste par uger se denne kæmpestore billboardplakat.

Jeg turde næsten ikke gå derned, det er overvældende sådan at se sig selv lige ind i øjnene. Det er også overvældende at læse de rosende anmeldercitater på plakaten. Var det ikke for min dejlige, insisterende kæreste var jeg garanteret først nået derned øjeblikket før, den bliver taget ned igen.

Misforstå mig ikke: Jeg er ovenud lykkelig og taknemmelig for modtagelsen, for salgstallene, for de dejlige møder med og reaktioner fra mine læsere. Især det sidste bliver jeg meget rørt over. Alligevel må jeg konstatere, at jeg som altid er mest optaget af, hvordan jeg kan komme til at skrive endnu bedre. Måske er det perfektionisme og meningsløs præstationsiver. Måske har jeg det bare som så mange andre, der godt kan lide det de laver og gerne vil blive dygtigere hele tiden. Under alle omstændigheder er jeg så småt ved at have en idé om, hvad jeg gerne vil skrive nu. Det er helt og aldeles hemmeligt, og jeg kan næsten ikke vente med at komme igang.

Litteratursiden

2010-10-27T00:16:00.002+02:00

Litteratursiden er bibliotekernes fabelagtige website om skønlitteratur. Der kan man finde anmeldelser, anbefalinger, blogindlæg, analyser, quizzer, læseklubber, forfatterportrætter og meget andet godt. Der er også en anmeldelse af Hildegard II, som jeg kun kan være glad for.

Hildegard II på bestsellerlisten

2010-10-24T16:31:00.002+02:00

I sidste uge var Hildegard II nummer 8 på bestsellerlisten. I denne uge ligger den nummer 5. Jeg siger stort juhu og mange tak til mine læsere.

På Gyldendal kan man give mine bøger stjerner, kommentere dem og læse andres kommentarer.

Rejser i Hildegardland

2010-10-14T11:01:00.002+02:00

Kirsten Kjærulff har i flere år delt sin store viden om Hildegard af Bingen som rejseleder på valfarter til Hildegard-land. Når jeg holder foredrag, møder jeg jævnligt folk, der har været med på en eller flere af hendes ture og taler om det med stor begejstring. Den seneste rejse var i september, men jeg har hørt rygter om, at der vil blive arrangeret endnu en tur til foråret. Der plejer at være rift om pladserne, men man kan holde sig orienteret (og læse mere) her.

Politikenhjerter

2010-10-14T10:55:00.002+02:00

Hildegard II fik 5 hjerter i Politiken. Juhu, det er svært at få armene ned lige for tiden.

Flere anmeldelser

2010-10-09T10:20:00.003+02:00

Hildegard 2 har fået flere fine anmeldelser. I Weekendavisen skriver Nana Goul bl.a, at den er "på mystisk vis helt vidunderlig, dragende og eksplosivt visionær". Og idag giver May Schack den 5 hjerter i Politiken.

Jeg er helt fænomenalt glad og taknemmelig for det hele. Det har været så stor en glæde at skrive Hildegard I + II, og den glæde bliver endnu større, når der også er nogen, der har fornøjelse af at læse.

Silicon Valley

2010-10-07T23:44:00.002+02:00

Silicon Valley i 1100-tallet er overskriften på en meget fin anmeldelse af Hildegard 2 i Information. Det er Marie Louise Kjølbye der har skrevet den, og forklaringen på den sjove overskrift skal findes i dette uddrag: Anne Lise Marstrand-Jørgensen viser, hvordan middelalderens klostre også var epicentre for værdifuld viden. Her udviklede man nye metoder for landbrug, havedyrkning og lægekunst - og skrev ned, hvad man vidste. Silicon Valley ved Rhinen år 1100.

Nyt oplag og ny anmeldelse

2010-10-07T17:15:00.003+02:00

Andet oplag af Hildegard 2 er allerede i trykken. Og så har jeg fået en meget fin anmeldelse i Flensborg avis.

...endnu en

2010-10-05T11:00:00.003+02:00

Jeg har også fået en mægtig fin anmeldelse i Kristeligt Dagblad. Det er fantastisk, at føle at det jeg gerne ville med min bog lykkedes. Det gør mig både glad og taknemmelig.

Stjerner til Hildegard II

2010-10-05T08:08:00.002+02:00

Så er Hildegard II sendt ud i verden. Bogen har allerede fået meget fine anmeldelser 5 stjerner i både Jyllandsposten og Nordjyske - og det er jeg naturligvis særdeles glad for.

Nedtælling

2010-09-28T11:42:00.002+02:00

Idag er der en uge til Hildegard II udkommer. Jeg fik bogen igår. Den havde ligget på forlaget siden i sidste uge, men jeg var til litteraturfestival i Flensborg på det tidspunkt, så jeg måtte vente med at se den. Jeg er glad for, hvordan den ser ud, men tør slet ikke læse i den. Det er vist heller ikke nødvendigt, for jeg ved godt, hvad der står.

Ind og ud af klosteret

2010-09-13T12:16:00.002+02:00

Når jeg holder foredrag om Hildegard, bliver jeg tit spurgt, om jeg aldrig selv har overvejet at gå i kloster i en periode. Svaret er nej, selvom det af og til har føltes, som om jeg faktisk var i kloster, mens jeg skrev Hildegard-bøgerne. Der har været mange lange og arbejdsomme dage. Der har været særdeles stille og set udefra har de fleste dage lignet hinanden. Det har til tider været ensomt, og der har ikke været tid til så forfærdelig meget andet end at skrive og være sammen med mine nærmeste. Alligevel var der ikke andet at gøre, end at skrive til jeg var færdig. I lang tid kunne jeg slet ikke forestille mig at sige farvel til Hildegard. Men i løbet af foråret kom det til at virke både naturligt og nødvendigt. Jeg fik lagt hende i graven lige inden sommerferien, det var lidt vemodigt, men mest godt. Hun var trods alt en gammel dame, især efter datidens standard. Og selvom det har været noget af det sjoveste og mest inspirerende, jeg nogensinde har lavet, er det også en befrielse at være kommet ud af mit skrivekloster igen. Jeg har fulgt i hælene på hende i nogle år, nu kan hun få lov til at følges lidt med mig. Ud i verden. For at holde foredrag blandt andet.

4. oktober

2010-09-08T15:08:00.002+02:00

Hildegard II udkommer d. 4. oktober og kommer til at se ud, som man kan se her. Det er igen Ida Balslev-Olesen, der har lavet omslag. Billedet er fra middelalderen, og det er det samme motiv som på Hildegard I - her kan man bare se det i sin helhed. Det er Hildegard, der sidder og skriver med det levende lys i kraniet, mens Volmar står og kigger ind.

Jeg har været til møde på Gyldendal om lanceringen. 2. korrekturen er afleveret. Ventetiden er altid lang. I mellemtiden holder jeg de første af efterårets mange foredrag. Torsdag var jeg på Østerbro bibliotek, lørdag var jeg i Dalum kirke på Fyn og idag var jeg til Hildegarddag på sygeplejeskolen i Slagelse.

Der var temmelig stor aldersforskel på publikum de forskellige steder, men det synes jeg kun er sjovt. Både på Fyn og i Slagelse var der en, der spurgte til Hildegard og kærligheden. Altså den fysiske kærlighed, der hører denne verden til. Begge gange svarede jeg, at der ikke er noget, der tyder på, at Hildegard nogensinde brød sit løfte om et liv i cølibat. Men det er ikke det samme, som at hun ikke oplevede stor kærlighed til et andet menneske. Det og meget andet kan man læse om i Hildegard II.

Træthed og gaffatape for munden

2010-08-07T11:24:00.005+02:00

Ferien er forlængst overstået, korrekturen ventede på mig, da jeg kom hjem. Min første indskydelse er, at skynde mig at sige, at det i virkeligheden er en så slidsom og kedsommelig del af arbejdet, at det næsten ikke er værd at skrive om.

Det burde være let. Det handler om at få øje på utydeligheder og kommafejl, på meningsløse gentagelser og ord der er blevet væk. Sproget skal strammes og poleres endnu en gang, så jeg kan ende med at vide, at jeg har gjort det så godt, jeg kan. Det kræver selvfølgelig en vis grad af perfektionistisk koncentration, men ikke på samme måde som skrivningen gør. Det er let og ubesværet at gå til og fra, at lave noget andet i nogle timer og vende tilbage om aftenen, når børnene er gået i seng. Korrekturen skaber ikke sit eget særprægede og altopslugende univers - jeg drømmer ikke om den om natten, som da jeg flere nætter i foråret løb panikslagen rundt i Hildegards kloster og havde glemt noget meget vigtigt. Jeg taler ikke med korrekturen i mine tanker, som jeg kommer til at gøre med mine romanpersoner, den ligger bare på mit skrivebord som løse ark, som den stille tilfredshed med at den rettede bunke langsomt vokser sig større end den urettede. Derfor undrer det mig hver gang, at det virker så uoverkommeligt og drænende og nogle gange næsten umuligt for mig at tage mig sammen. Jeg bliver træt og irriteret og urolig. Det er jo bare at komme igennem det, det er at tage en kuglepen i hånden og glæde sig over mine blå streger og håndskrevne kommentarer, fordi de er håndgribelige beviser på, at jeg er et skridt nærmere afslutningen. Timemæssigt tilbringer jeg også kortere stræk ved skrivebordet, end når jeg skriver, så der er virkelig ikke noget at klage over.

Alligevel gik det i morges op for mig, at det ikke er det, det handler om. Det er heller ikke den uomgængelige udgivelsesnervøsitet, der forbereder sindet på anmeldelser og læserkommentarer. Det er først og fremmest, fordi jeg skal tilbringe time efter time i selskab med min egen indre kritiker, den hårdeste dommer, den ondeste censor. Bøger bliver skrevet ved at låse den side inde og give den gaffatape for munden. Men de bliver kun færdige ved at lade den komme ud af fængslet og kæfte op om alt det, der kan gøres bedre og formuleres snedigere. Problemet er bare, at den form for kritikere sjældent kender deres besøgelsestid. De tror, de skal mene noget om alting og sætte meget i tvivl. Det er et nødvendigt, men anstrengende bekendtskab. Det er godt at få øje på, for så bliver det måske lettere at huske at låse gitterporten og sætte ny tape over munden i al den tid, jeg ikke sidder og arbejder.

Afsted, afsted

2010-07-03T16:30:00.002+02:00

Det lykkedes mig at holde planen og få afleveret hele Hildegard 2 til min redaktør. Hun har allerede læst det meste - undtagen slutningen - i april . Det er en tom og underlig fornemmelse at være færdig med at skrive. Jeg er mest træt, faktisk udmattet. Det har været et stort arbejde, og jeg har ikke holdt ret meget fri i de sidste mange måneder.

I morgen overlader jeg min lejlighed til gode venner og tager sydpå. Planen er at slappe af og lave mindst muligt - læse gode bøger og forhåbentlig komme til at mærke en vis tilfredshed med mit afsluttede arbejde.

Når jeg kommer hjem igen, skal jeg indføje de sidste rettelser og læse korrektur. Det er en helt anden slags arbejde end at skrive, selvom det fordrer stor koncentration er det langt mindre krævende. Nå ja, så nåede jeg også lige at tilbringe en formiddag med en fotograf og en stylist, da der skulle tages nye billeder af mig i forbindelse med bogen. Det er også at være på arbejde, temmelig sjovt og meget udmattende.

Hildegard II, snarlig sommerferie og Hjemmefra

2010-06-09T22:29:00.005+02:00

Jeg får ikke skrevet så meget her på siden i denne tid. Til gengæld er jeg ved at lægge sidste hånd på Hildegard II, som udkommer i oktober. Omslaget er lavet, titlen er fundet, efteråret er booket. Jeg begyndte på bogen før Hildegard udkom, så jeg har praktisk talt skrevet uafbrudt, siden jeg fik den idé, der først forekom mig at være vanvittig, siden indlysende. Det har været ubegribeligt krævende og meget dejligt, jeg er ved at være træt, men heldigvis ikke af Hildegard. Jeg glæder mig til at rejse på sommerferie inden længe - ud og væk og ind i billedet til venstre - og komme tilbage til korrekturen med fornyede kræfter.

Hildegard er månedens bog i Gyldendals bogklub og hvis man har planer om at anskaffe sig Gyldendals e-bogslæser Cybook Opus og dermed spare sig selv for mange kilo bøger i sommerferiekufferten, kan man netop nu få Hildegard plus fem andre nyere bøger og elleve engelske klassikere med ganske gratis.

Selvom man kunne tro det, er alt ikke gået op i Hildegard I og Hildegard II. Jeg har også været med til at skrive tre numre til Lotte Andersens debut-cd Hjemmefra, som udkom i maj. Den er lavet i samarbejde med Torben Westergaard og produceret og mixet af Halfdan E. Det er en mægtig fin og anbefalelsesværdig cd, og den kan både købes i butikkerne, på iTunes og via Lottes hjemmeside. De numre jeg har været med til at skrive er Februar (som kan høres på Lottes MySpace), Søvnløse nætter og Redder dig.

Ord til alle sider

2010-05-14T15:18:00.001+02:00

På den fine hjemmeside Ord til alle sider, kan man læse et interview med mig. Det handler om at skrive, om Hildegard og om ord i al almindelighed.

Balance, Hildegards sygdomsopfattelse... og mandler.

2010-05-03T16:12:00.004+02:00

Det er længe siden, jeg har skrevet sidst. Efter at have haft temmelig travlt i temmelig lang tid kom jeg ganske ufrivilligt ned i gear. Jeg har haft lungebetændelse i et par uger, men nu er jeg på vej tilbage. Jeg priser mig lykkelig over ikke at leve i middelalderen og har mere end én gang tænkt på Hildegard og alle hendes nonner, der for tusinde år siden måtte ligge og hoste under uldtæpperne i det kolde kloster. Hildegard bryggede kraftige urtedrikke, jeg skyllede trofast min penicillin ned med grøn te. Hildegard ville muligvis have foreslået mig at spise mandler, så jeg snupper en håndfuld i ny og næ for en sikkerheds skyld. I medicinbogen Physica, kan man i hvert fald læse følgende: Den hvis hjerne er tom og hvis ansigt har en dårlig kulør grundet hovedpine, skal spise mandler. De fylder hans hjerne og giver ham den rette kulør. Også den som har problemer med lungerne, skal ofte spise mandler. Det giver styrke til lungerne og belaster på ingen måde kroppen. De gør heller ikke mennesket tørt, men gør ham derimod stærk.

Set med Hildegards øjne er sygdom et tegn på, at noget er ude af balance. Det kan være kroppen, der ikke vil tale med sjælen, men kun tilgodeser egne behov. Eller det kan være sjælen, der får lov til at kommandere med kroppen og presse den til mere, end den kan tåle. At jeg har haft alt for travlt er i hvert fald helt sikkert. At kroppen kvitterer med en lungebetændelse, synes jeg er lige skrapt nok.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til skrivningen og alt det andet sjove. I denne uge kan man læse et lille interview med mig i Alt for Damerne, hvor jeg fortæller lidt om mit skriveliv. På lørdag deltager jeg i litteraturfestivalen CPH Litt 2010. Det bliver en samtale med Leonora Christina Skov med Mai Misfeldt som moderator. Det er i Huset i Magstræde klokken 16.

Frem og tilbage

2010-04-04T23:16:00.004+02:00

Det var godt at være i Tyskland igen. Selvom jeg har besøgt de fleste af stederne før, var det nogle andre ting, jeg lagde mærke til denne gang. Første gang jeg var på inspirations- og researchrejse, var jeg meget optaget af at få styr på geografien, kronologien og landskabet. Jeg tror egentlig ikke, jeg lærte noget nyt denne gang, hvad angår biografiske og historiske facts, men det var heller ikke mit ærinde. At være der igen hensatte mig i en særlig stilfærdig og eftertænksom tilstand, som er frugtbar for skrivningen, og meget svær at beskrive. Det er både krævende og enkelt at rejse sådan. Det er at gøre sig selv til en modtager, at suge til sig af indtryk uden egentlig at vurdere dem undervejs, at vide at alt kan bruges, men ikke at ane hvordan. Martsvejret skruede helt op for volumenknappen og satte landskabet i scene - det ene øjeblik gik sorte skyer og sorte bakker i ét, det næste skinnede solen præcis så formildende og afslørende, som den kun gør i det tidlige forår.

Mine børn havde påskeferie, så de var med. Det i sig selv gjorde det til en helt anderledes tur end sidst jeg var afsted, hvor jeg rejste alene. Mindre stilhed, mere sjov, flere tyske chokoladepåskeæg og mere Rammstein i bilen. De ville gerne ud og vandre i bjerge, så det gjorde vi. Og eftersom naturen har fyldt så umådelig meget i middelaldermenneskers bevidsthed i al almindelighed og i Hildegards i særdeleshed, blev det i virkeligheden en af de allermest inspirerende dage for mig.

På billedet tager de unge vandrere et hvil på Grosser Feldberg, der er det højeste bjerg i Taunuskæden. Udsigten var fantastisk, stilheden ligeså.

Italien

2010-03-25T12:18:00.002+01:00

Hildegard er blevet solgt til udgivelse i Italien. Det synes jeg selvfølgelig er helt fantastisk, og jeg glæder mig meget til at se den oversat.

På søndag tager jeg til Tyskland på endnu en researchtur. I disse dage skriver jeg om marts måned 1153, så rejsetidspunktet kunne ikke være bedre.

Marts

2010-03-18T10:02:00.002+01:00

I marts måned har jeg indtil videre været ude og fortælle om Hildegard fem gange. Det har været fem gode og meget forskellige arrangementer - et par biblioteker, det katolske Sankt Andreas biblioteks fødselsdag, en lærerforening og Poul Pilgaards champagnesalon i Caféteratret. To gange er jeg blevet interviewet foran publikum, resten af gangene har det været mig og Hildegard på slap line.

Samtidig er jeg så dybt begravet i Hildegardfortsættelsen, at jeg ikke kan bære at holde fri, selvom jeg har været ude og holde foredrag aftenen i forvejen. Nogle gange bliver jeg meget, meget træt. Så holder jeg fri og går rundt og tænker på ... Hildegard.

I dagene op til påske tager jeg børnene med til Tyskland på endnu en researchtur. Det gode ved at have børnene med er - udover at de er ualmindeligt dejlige at være sammen med - at det hele ikke drukner i arbejde. Jeg lejer en bil og tager dem naturligvis med på den helt store Hildegardtur i området. Men der bliver også tid til andre ting - ren afslapning blandt andet.

Sol, måne, Silkeborg

2010-03-03T08:39:00.004+01:00

Igår var jeg i Silkeborg og tale om Hildegard på biblioteket. Jeg ankom med toget en time før, jeg skulle optræde og gik en tur i kulden. Min oldemor boede der, da jeg var barn, og jeg ville se, om jeg kunne genkende byen. Det kunne jeg overhovedet ikke - men når jeg tænker tilbage er det, der står klarest i min erindring også villavejene, boldbanerne, Gudenåen og en enkelt gammeldags dametøjsforretning, hvor min oldemor skulle købe et eller andet.

Det blev en rigtig fin aften med mange mange gode spørgsmål. Det er en lang togtur, og jeg var først hjemme i nat. Til gengæld fik jeg set en film på min bærbare computer, som jeg har haft liggende længe. Filmen er fra 1972, den hedder "Brother Sun, Sister Moon" og er instrueret af Franco Zeffirelli, som nogen måske kender for "Romeo og Julie" fra 1968. Den handler om Frans af Assisi, der blev født knapt 100 år efter Hildegard af Bingen. Jeg ville se, hvordan Zeffirelli portrætterede ham og håbede at blive inspireret af billederne.

Jeg havde på forhånd læst, at Zeffirelli med filmen forsøger at pege på lighedspunkter mellem Frans af Assisi og hippiebevægelsen. Jeg vil ikke sige, det ligefrem var en skuffelse, det var snarere en lille smule komisk. Måske er det bare mig, der ikke har sans for kombinationen af det ekstremt sødladne og det meget højspændte. Donovans lydspor, de ansigts-dvælende kameraklip og prins Valiant looket rørte mig heller ikke rigtigt. Naturbillederne var ganske smukke - valmuemarker, ruiner i bølgende blomsterhav, blanke heste ind fra højre - men de mindede alligevel om en vilkårlig plakat fra 70'erne med pandebånd, panfløjte og vaseline på linsen.

Billedet her på siden er filmplakaten. Der har Frans netop smidt tøjet i (endnu) en temmelig komisk scene, det skal illustrere afstanden mellem hans fattigdomsideal og middelalderkirkens grådighed.

Så hvis man gerne vil vide noget om Frans af Assisi, skal det nok ikke være første valg. Vil man til gengæld gerne vide noget om hippiebevægelsens selvopfattelse og se 70'ernes tidsånd og billeder transformeret til middelalderen, er det lige sagen. Og det peger i hvert fald på noget interessant: Man aner ikke i hvor høj grad, man er et produkt af sin egen tid, og hvordan det afspejles i ens eget kunstneriske arbejde. I nogle værker et det bedøvende lige meget, fordi der er noget der overskrider al tid. Andre gange kommer det i vejen.

Hildegardnyt og miljøprofetier

2010-02-19T13:32:00.004+01:00

Hildegard har sneget sig ind på bestsellerlisten, og jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg får også en del mails og henvendelser fra folk, der har læst bogen, og jeg bliver lige glad hver eneste gang. Det er skønt for mig at møde mine læsere - både på den måde, og når jeg er ude og fortælle om Hildegard. Det sker også ofte, at en eller anden stiller et spørgsmål, som i den grad får mig til at tænke, og på den måde fornemmer jeg, at inspirationen går begge veje.

Jeg har også fået en meget dejlig anmeldelse i en norsk avis, selvom Hildegard ikke er oversat til norsk. Hildegard får to hele sider, og anmelderen er begejstret. Anmeldelsen begynder sådan her "Det er en forrykende roman. Vi drives fra side til side til side 397 og lurer på hvor tiden blir av og hvorfor vi sitter med mugglukten av rå klosterganger og duften av en blomstrende urtehage rundt oss - stille, tunge, sommernetter og lurveleven bak dørene i de mørkeste rommene."

Imens sidder jeg og skriver og skriver på fortsættelsen. Det bringer mig vidt omkring, hvad angår research. Netop nu er jeg ved at læse en bog, der hedder "The Medieval Machine". Den handler om det forfatteren, Jean Gimpel, kalder middelalderens industrielle revolution og ud over at fortælle om mekaniske anordninger, kan man også læse om forureningsproblemer og overdreven skovhugst i middelalderen.

Og så kan man passende opholde sig et øjeblik ved, hvad den historiske Hildegard af Bingen selv havde at sige om, hvad der sker, når menneskene svigter deres ansvar for naturen:

Ligesådan udspyr luften talrige urenheder på grund af menneskene, idet den udsender en naturstridig og usund fugtighed, som får alt til at visne - planter, frugter og alt det grønne, som skulle have tjent mennesker til næring.

DR K i aften og Louisiana igår

2010-02-10T08:41:00.002+01:00

I aften kan man se Hanne Marie Svendsen og mig i Forfatterstemmer på DR K. Det blev optaget i Århus i slutningen af december, den første dag DSB for alvor blev overrumplet af det danske vintervejr. Hjemturen tog omkring syv timer, men jeg var i godt selskab, for jeg fulgtes med en af Danmarks bedste forfattere, Hanne Marie Svendsen. Klaus Rothstein er vært, og jeg synes, det er så dejligt, at forfatterinterviews igen er kommet på programmet. Jeg har i hvert fald selv haft stor glæde af at se nogle af de andre udsendelser.

Igår blev jeg interviewet af Synne Rifbjerg på Louisiana i anledning af Weekendavis-prisen. Det var en meget dejlig aften, og alle de fremmødte skal have en stor tak for opmuntrende kommentarer, for at komme med den gode stemning og for at stille gode spørgsmål!

Svært eller ikke så svært

2010-02-02T21:31:00.003+01:00

I Politiken var der en omtale i anledning af prisen. Der stod, at jeg har udtalt, at det er betydeligt sværere at skrive fortsættelsen til Hildegard, end jeg havde troet, det ville være. Det jeg i virkeligheden sagde var, at jeg havde regnet med, det ville blive meget lettere at skrive fortsættelsen, fordi jeg allerede har researchet så meget, men at det har vist sig ikke at holde stik. Nu er jeg nemlig nødt til at researche helt andre ting og finde nye veje til min Hildegard. Det er et stort arbejde at skrive en bog i det hele taget: Dag efter dag foran computeren, aften efter aften fordybet i bøger, time efter time optaget af idéer, ord, tusinde tråde der skal holdes styr på. Det er krævende, det er klart. Nogle gange er det også frustrerende, hvis noget er lang tid om at falde på plads eller finde sin form. Men det er ikke svært at finde på eller komme igang. Det er meget sværere at skulle standse, når arbejdsdagen slutter. For jeg er fuld af begejstring over at skrive om Hildegard.

Jeg læser aldrig i mine egne bøger, når de først er blevet trykt. Kun i brudstykker, når jeg er ude og læse op. Men nu skal Hildegard indlæses som lydbog, og jeg fået lov til selv at gøre det. Idag var det min første dag i studiet. Det var sjovt, men efter de 4 timer, der var sat af til dagens sider, var jeg helt udmattet. Så meget er jeg alligevel ikke vant til at tale, og så koncentreret er jeg ikke vant til at læse op. Jeg ved ikke præcis hvornår man kan få lydbogen, men jeg er i hvert fald færdig med at indlæse i slutningen af måneden.

Og så er jeg ved at fylde kalenderen op med oplæsningsarrangementer og foredrag. Der sker så mange gode og spændende ting med Hildegard. En ting er helt sikker: Det er i hvert fald ikke svært at være glad i disse dage.

Tak til alle jer, der har stemt

2010-01-29T09:20:00.002+01:00

En stor tak til alle jer, der med jeres stemmer har været med til at bestemme, at jeg fik Weekendavisens Litteraturpris. Det er jeg helt ubeskriveligt glad for og beæret over!

Weekendavisen var vært ved et forrygende prisuddelings-arrangement i går aftes, og jeg har stadigvæk helt røde ører efter at have lyttet til smukke taler. Leonora Christina Skovs tale er trykt i Bogtillæget i avisen idag og der kan man også læse et interview med mig. Jeg ser lidt barsk ud på forsiden, men det er kun fordi, jeg fik solen i øjnene. Idag er jeg i hvert fald mildere end nogensinde.

Præmiering

2010-01-27T17:56:00.002+01:00

Statens Kunstfond har præmieret 4 af efterårets nyudgivelser. Hildegard er en af dem, og det er jeg helt fantastisk glad for. Motiveringen kan læses her.

Migræne og ufrivillig research

2010-01-14T16:23:00.003+01:00

Jeg har tilbragt et par dage med ufrivillig research. Det passer egentlig ikke, at det var research, men det var helt sikkert ufrivilligt. Efter lang tid i højt arbejdsgear blev jeg lagt ned med migræne, og mens jeg lå og havde ondt af mig selv, kom jeg til at tænke på Hildegard og migrænen-teorien. Og så blev det næsten en slags research.

Gennem tiden er der mange, der har ledt efter en forklaring på Hildegard af Bingens syner. En ordentlig forklaring altså, en naturvidenskabelig, rationel, lige-ud-ad-landevejen-forklaring. Et bud, der bliver refereret til og diskuteret i faglitteraturen er Oliver Sacks teori om, at Hildegard i virkeligheden led af migræne. Sacks er neurolog og forfatter til en række storsælgende bøger, der formidler neurologisk forskning på en måde, som alle kan forstå. Han tager gerne udgangspunkt i cases og viser på en ganske indlevende måde, hvordan forskellige mennesker håndterer forskellige neurologiske lidelser og udfordringer. Jeg har ikke læst hans seneste bog Musicophilia, men den ser interessant ud. Den handler om hvordan musik påvirker os - både i al almindelighed og i de tilfælde, hvor noget går galt og mennesker plages af non-stop musikalske hallucinationer. Han skriver også om, hvordan musik kan hjælpe mennesker med at få talen tilbage efter slagtilfælde og skabe orden i fragmenterede og kaotiske minder hos alzheimerpatienter. Man må sige, at Sacks kommer vidt omkring.

Mht Hildegard og migrænen mener han, at en god del af hendes visioner i virkeligheden var hallucinationer som følge af en såkaldt "stille migræne med aura". Aura er et fænomen som mellem 10 & 20 % af alle migrænikere oplever. I 20 - 60 minutter oplever man syns- og/eller føleforstyrrelser, og det er ikke ret underholdende skulle jeg hilse og sige. I langt de fleste tilfælde følger hovedpine og kvalme i kølvandet på auraoplevelsen, men hos nogle få udebliver hovedpinen og så kalder man migrænen for stille.

Men selvom Sacks teori med lidt god vilje nok kunne begrunde Hildegards oplevelse af at se et blændende lys, har jeg meget svært ved at forstå, hvordan det ellers skulle hænge sammen. På denne hjemmeside kan man se nogle forbløffende vellignende animationer af auraoplevelser. De ligner i hvert fald det, jeg selv oplever. Til gengæld ligner de slet ikke noget, der kommer i nærheden af det, Hildegard beskriver i sine visioner.

Flere bøger og husk Weekendavisen

2010-01-08T22:30:00.003+01:00

Hildegard kommer nu i 4. oplag, og det er jeg kæmpeglad for. Indenfor overskuelig tid vil man også kunne få den som lydbog - det er mig selv, der læser den højt.

Og så er det ved at være sidste chance, hvis I vil nå at stemme på min bog til Weekendavisens litteraturpris. Det håber jeg meget, at I vil.

Jeg skriver på livet løs og synes, Hildegard er lige så spændende, som jeg hele tiden har syntes. Det er en gave, at kunne fordybe mig i hende og skriften igen. Alligevel føles det ikke, som om jeg bare skriver videre, hvor jeg slap. Selvom jeg kender min Hildegard rigtig godt efterhånden, bliver det en helt en anden bog end den første. Hun er selvfølgelig blevet ældre og hendes livsomstændigheder ændrer sig også radikalt. Der er ikke meget, der står stille - og det gør jeg forhåbentlig heller ikke.

I løbet af foråret tager jeg endnu en tur til Hildegard-land, altså det geografiske i omegnen af Frankfurt. Denne gang skal jeg se nogle andre steder, end jeg gjorde sidst, hvor jeg først og fremmest koncentrerede mig om klosterruinen Disibodenberg og museet i Bingen.

Litteratur er ikke et hestevæddeløb

2010-01-01T13:46:00.002+01:00

... men i tv, aviser og radio kan de så godt lide at lave hitlister ved årsskiftet. Egentlig bryder jeg mig ikke om konceptet, men hvis man kan tage det for det, det er - enkelte fagpersoners mening om godt og skidt - kan det være ganske sjovt. Nogle gange er det ligefrem informativt. I hvert fald synes jeg, det er spændende at høre Anne Marie Mais vue over 00'ernes litteratur i Kulturnyts nytårsspecial, som blev sendt i går. Jeg udtaler mig også selv i programmet, hvor vi begge to blev bedt om at vælge to af de bedste (og en af de værste) danske udgivelser fra årtusindets første årti. Programmet er tilrettelagt således, at de værker vi vælger ses i en større sammenhæng, som vigtige og repræsentative for strømninger i dansk litteratur. Og så kommer det heldigvis væk fra hestevæddeløbstanken, hvor der skal kåres vindere og tabere og peges på et kedeligt midterfelt. For sådan er kunst lykkeligvis ikke. Jeg anbefaler Mette Moestrups kingsize og Hanne Marie Svendsens Unn fra Stjernestene som er to meget forskellige og meget gode bøger.

Jeg har læst rigtig, rigtig meget i det sidste årti, og der er ikke noget, der tyder på, at jeg vil læse mindre fremover. Jeg synes, der har været stor forskel på, hvad der er foregået i litteraturen internationalt og i Danmark. I mange år synes jeg, at dansk litteratur havde en tendens til at være temmelig konsensuspræget og en lille smule selvcentreret. Dét synes jeg heldigvis er ved at ændre sig, og jeg håber og tror, det vil fortsætte fremover. Jeg synes dansk litteratur er blevet mere rummelig og mere mangfoldig, og det er i hvert fald et stort plus for os allesammen.

Synæstesi

2009-12-13T13:37:00.003+01:00

Jeg har gjort Hildegard til synæstetiker. Eftersom det ikke interesserede hende, at skrive om sig selv og sine private sensoriske oplevelser, er det ikke noget, jeg har kunne læse mig til. Men selvom jeg ikke kan bevise, at den historiske Hildegard af Bingen var synæstetiker, er det en nærliggende tanke for mig. For det første fordi hun beskriver, hvordan musikken allerede findes i verden på en sådan måde, at den kan aflyttes og videregives. For det andet fordi sproget i hendes visioner er fantastisk billedrigt og sanseligt. For det tredje fordi poesi og synæstesi er nært forbundne for mig. Og for det fjerde fordi jeg selv oplever verden sådan, og det gjorde det nemmere for mig at leve mig ind i hendes verden, at jeg udstyrede hende med tilsvarende oplevelser.

Til gengæld mener jeg ikke, at synæstesien på nogen måde kan forklare Hildegards syner. Visionerne var mystiske, men det er synæstesi ikke. Synæstesi er ganske enkelt sammenkoblingen af sanseindtryk. Hvor mange mennesker der oplever verden sådan, ved man ikke. Nogen mener, at det er omkring 5 %, andre mener, at 25 % kender til den mest almindelige form for synæstesi - oplevelsen af at f. eks ugedage har farver - mens kun 1 % har stærke synæstetiske oplevelser. Til gengæld er der vist rimelig enighed om, at det ofte er arveligt i et eller andet omfang.

Der gik mange år, før jeg for alvor indså, at alle mennesker ikke har den type oplevelser. Som barn fik jeg den første fornemmelse af det, da vi i 1. klasse skulle lære om forskellen på konsonanter og vokaler. Alle bogstaverne i alfabetet blev hængt op i klassen, vokalerne var røde, konsonaterne var blå. Det generede mig i en sådan grad, at jeg næsten ikke kunne holde ud at se på det. For kunne enhver ikke se, at hvert bogstav havde sin egen farve, og at den farve også var knyttet sammen med både en tone og en følelse. Og at det i hvert fald ikke var de røde overfor de blå? Kunne de ikke se, at det derfor var komplet unødvendigt med den slags primitive og urigtige husketeknikker? Åbenbart ikke. Det var virkelig svært for mig at forstå. Ikke mindst fordi jeg ofte havde talt med mine bedsteforældre om de forskellige ugedages farver. De var ganske vist anderledes end mine egne og mine havde også former, men alligevel. Min mandag var f. eks oval, svagt turkis med et strejf af svømmehalslugt, min tirsdag var en lyserød cirkel med en frugtagtig duft og så fremdeles.

De fleste synæstetikere oplever deres sansesammenblandinger som neutrale og meget lidt opsigtsvækkende. Som en naturlig måde at orientere sig på i verden. Sådan oplever jeg det også selv. Kun en gang imellem kan det være lige i overkanten, nemlig når lyde eller visuelle indtryk bliver meget stærkt koblet med fysiske fornemmelser. Det kan f. eks være svært at forklare, hvorfor jeg ikke bare synes, at en bestemt farve f. eks er grim, men at den ligefrem er koblet med en helt bestemt form for fysisk ubehag. For de fleste mennesker er det svært at tolke som andet end overdreven sarthed, så det er sjældent, jeg nævner det.

Til gengæld kan det også være praktisk. Når jeg er istand til at huske overdrevent mange fødselsdatoer, er det fordi jeg ser dem plottet ind på min rumligt-visuelle årskalender. Den går sådan cirka fra skulder til skulder og ligner en skæv hestesko.

De fleste synæsteter fortæller sjældent om deres oplevelser. Sikkert fordi, man ikke selv synes, der er så meget at fortælle - farveblinde fortæller vel også kun sjældent om, hvordan deres verden ser ud, mennesker med absolut gehør forsøger sjældent at forklare, hvordan musik lyder for dem. Til gengæld er der ikke noget sjovere end at udveksle oplevelser med ligesindede. Således kunne min datter og jeg diskutere farven af en lyd allerede, da hun kun var et par år gammel. Og da jeg forleden talte med en nær veninde, der også er forfatter , diskuterede vi, hvordan man kan se sit eget ufærdige manuskript i farver og på den måde finde ud af, hvor der mangler noget. "Lidt orange på siden 5 f. eks," som hun så smukt udtrykte det.

Hvis man synes, det er sjovt at læse om synæstesi, kan man finde en del gode artikler på nettet og en hel masse overfladisk ævl. Mange af de gode sider er på engelsk, men jeg faldt for nylig over denne glimrende artikel fra Ingeniøren. Den er skrevet af Robin Engelhardt, der også samler sine artikler på sin egen virkelig interessante blog.

Weekendavisens litteraturpris

2009-12-12T10:48:00.002+01:00

Hildegard er blevet indstillet til Weekendavisens litteraturpris, og det er jeg selvfølgelig meget glad for.

Man kan læse om de nominerede bøger her. Der kan man også se, at jeg er i meget fornemt selskab blandt en række særdeles dygtige forfattere. Det føler jeg mig kun endnu mere beæret over.

Politiken, katten, julen

2009-12-05T10:33:00.003+01:00

Lise Garsdal har lavet et inteview med mig om Hildegard. Det er i bogtillægget i Politiken idag. Miriam Dalsgaard, som er en fantastisk fotograf, har taget billederne. Katten ville have del i opmærksomheden og sneg sig med. Dens noget specielle udseende afføder mange spørgsmål. Derfor: Det er en Sphynx og den hedder Gandhi. Den kom ind i familien nærmest ved en tilfældighed, og selvom jeg først blev lidt blufærdig på dens vegne, vænner man vænner sig hurtigt til, at den ikke har hår.

Jeg er kommet ind i en god skriverytme, og der findes ikke noget bedre. Jeg læser Hildegards værker og breve igen. Noget af det er vanskeligt stof, andet er mere ligetil. Sidste weekend bagte jeg pebernødder og tjekkede, hvad hun havde at sige om kanel. Hun mener krydderiet er godt for den almene sundhed: "...når den nydes mindsker den ofte de onde og fremmer de gode safter." Det kan man jo ikke være ked af. Til gengæld er hun mindre begejstret for peber: "Rigelig indtagelse skader menneskene (...) og forvandler de gode safter til onde." Peber og kanel - det kan være det går lige op i sidste ende. Forresten var der også ingefær i, og det er straks værre. Så må enhver underkaste sig selvransagelse inden han eller hun kaster sig over fadet. Er man sund og velnæret, mener Hildegard at ingefær skader "...da det gør ham dum, uvidende, uengageret og tøjlesløs." Men er man til gengæld "tør og modløs" kan det tværtimod gavne.

Arbejdshi og Odense

2009-11-30T22:30:00.002+01:00

Jeg har været stille et stykke tid. Det er fordi, jeg har travlt med at skrive. Lige nu er jeg hemmelighedsfuld og optaget af hundrede gode idéer. Lige nu kan jeg ikke sige så meget mere om det.

Til gengæld vil jeg sige en hel masse i morgen, når jeg fortæller om Hildegard i Odense. Det foregår i Sankt Knud salen i Odense Domkirke fra klokken 17 - 19.

Hør om Hildegard

2009-11-16T08:29:00.002+01:00

Kristeligt Dagblad er vært ved to arrangementer, hvor man kan høre mig fortælle om Hildegard. Jeg vil fortælle om min roman, om den historiske Hildegard af Bingen, læse op og svare på spørgsmål. Det første arrangement er i morgen fra klokken 17-19 i Billedsalen, Rømersgade 17 i København. Nærmere information om tilmelding mm kan findes her.

Salon, Bogforum, Sentura

2009-11-14T19:40:00.003+01:00

Torsdag aften var jeg til Hildegardsalon i Riddersalen. Jytte Abildstrøm og Kirsten Kjærulff var på scenen sammen med musikeren Poul Høxbro. Kirsten K holdt foredrag, Jytte A lagde stemme til Hildegards visioner, og Høxbro havde lavet ledsagende musikarrangementer, som han spillede på middealderinstrumenter. Det var en magisk aften. Salen var fyldt, og de optrædende supplerede hinanden bedre, end nogen kunne have forestillet sig. Jeg er sikker på at både garvede Hildegard-kendere og nytilkomne interesserede blev både inspireret og underholdt. Selv svævede jeg nærmest derfra.

Denne weekend står i Bogforums tegn. Gyldendal har omprioriteret forfatteroptrædener på Tranescenen i år, hvilket betyder, at der er knapt så mange skønlitterære forfattere på programmet. Istedet kunne man opleve nogle af dem i Trykkeriet på Klareboderne i ugen op til Bogforum. Det kan man mene om, hvad man vil, men egentlig tror jeg ikke, det har den store betydning. Fra fronten kan jeg rapportere, at Bogforum lignede sig selv i år. Jeg var der ikke for at optræde, men for at give et interview til Kulturnyt på P2 om Hildegard og så selvfølgelig for at møde kollegaer og venner. Der var mange spændende forfattere på de forskellige scener, men jeg havde på forhånd opgivet at lytte. Bogforum er spændende, og Bogforum er anstrengende. Der bliver altid ekstremt varmt, og jeg bliver distraheret og overvældet af mennesker og summende larm. Jeg ender altid med at blive mere bims end oplyst af at være der, og kan kun glæde mig over, at det ikke er alle, der har det ligesom jeg. Hvis man gerne vil høre mig tale om Hildegard og have mulighed for at stille spørgsmål, får man chancen flere gange i den kommende tid. Jeg skal nok omtale arrangementerne her på siden inden de afholdes.

Endelig er der kommet endnu en dejlig anmeldelse af Hildegard. Det er Tina Charlotte Møller, der har skrevet den i Sentura, og den kan læses her.

København læser

2009-11-11T08:23:00.002+01:00

Det er tid for Københavns tilbagevendende litteraturfestival. Hele ugen op til Bogforum præsenteres et væld af litteraturarrangementer i hele byen. Hvor Bogforum er et gedemarked, en gigantisk og meget varm boghandel, hvor man risikerer at blive blæst omkuld af ord fra højre og venstre, giver København læser en helt anden mulighed for at fordybe sig i og nyde den levende litteratur. På festivalens hjemmeside kan man se, hvor mange forskellige, helt gratis tilbud der er.

Gyldendal er også med. Der er 12 timer med interviews og oplæsninger fra klokken 11-23. Det foregår i Trykkeriet i forlagets baggård i Klareboderne. Man kan se programmet her, selvom man skal være opmærksom på, at tiderne er blevet ændret lidt. Jeg taler selv om Hildegard klokken 17.30.

Litteratursiden og dagens arbejde

2009-11-10T10:42:00.002+01:00

Der er også kommet en anmeldelse af Hildegard på Litteratursiden. Den er jeg rigtig glad for!

Idag er viet til detalje-research. Jeg har en lang liste over ting, jeg gerne vil vide. Det er helt nede på hverdagsdetaljeplanet: Hvor ofte fik nonnerne nyt tøj? hvordan vaskede man i klosteret? arbejdsgangen ved fremstilling af pergament. 95% af det jeg finder ud af, kommer aldrig kommer til at stå nogen steder, men jeg er nødt til at vide det alligevel. Det er gennem detaljerne, at middelalderverden får liv i min fantasi. Og uden liv ingen historie.

Kirsten Kjærulff og Jytte Abildstrøm

2009-11-09T16:45:00.002+01:00

Mange danskere, der interesserer sig for Hildegard af Bingen, er helt sikkert stødt på Kirsten Kjærulff. Hun er dansk Hildegard-ekspert og har skrevet flere fagbøger om Hildegard af Bingen, som på det varmeste kan anbefales. Sammen med Hans Jørgen Frederiksen har hun også lavet den meget smukke bog Det levende lys, hvor man både kan læse uddrag af Hildegards visioner oversat til dansk, nyde de smukke illuminationer og læse Kirsten Kjærulffs vidende udlægninger og forklaringer. Jeg har brugt hendes bøger rigtig meget i min research.

Hvad jeg ikke vidste var, at Kirsten Kjærulff også er freelanceskribent for bladet Katolsk orientering. Faktisk vidste jeg ikke engang, at der er noget, der hedder sådan. En katolsk veninde læser imidlertid bladet og fortalte mig, at Kirsten Kjærulff har anmeldt min Hildegard i det nyeste nummer. Det var med nervøsitet og spænding, jeg læste anmeldelsen. Det er sin sag at blive anmeldt af en ekspert, som jeg ovenikøbet skylder stor tak for så enkelt og forståeligt gennem sine bøger at have givet mig en indføring i det, der er sværest at forstå, når det drejer sig om Hildegard af Bingen - nemlig indholdet i hendes visioner. Stor var min glæde over at læse, at hun kun har ros til overs for min roman. Hun slutter af med at ønske, at jeg vil skrive en fortsættelse, for "med Anne Lise Marstrand-Jørgensens loyale indlevelsesevne, kompetente research og fremragende måde at skrive på må det blive en bog mindst lige så fascinerende og aktuel som denne Hildegard." Hele anmeldelsen kan læses her. På den efterfølgende side er der en meget fin artikel om Hildegards musik og den gregorianske sang.

Kirsten Kjærulff holder også foredrag og arrangerer rejser i Hildegards fodspor. Jeg har endnu ikke haft chancen for at opleve hende, men det bliver der heldigvis snart rådet bod på. Som tidligere nævnt her på siden har Hildegard af Bingen også betydet meget for Jytte Abildstrøm og på torsdag klokken 20, er der salon i Riddersalen. For en beskeden entré kan man høre Kirsten Kjærulffs foredrag, høre Jytte Abildstrøm læse Hildegard-citater og lytte til arrangementer af Hildegards musik ved Poul Høxbro. Det glæder jeg mig meget til.

Anbefaling - Skarn

2009-11-06T16:37:00.002+01:00

Jeg afbryder mine endeløse oplysnings- og reklameindslag for Hildegard for at komme med en anbefaling. Det er ikke så ofte, jeg giver 6 stjerner i en anmeldelse, men da jeg læste polske Wojciech Kuczoks prisbelønnede roman Skarn, var jeg ikke i tvivl om stjerneregnen.

Det er det geniale lille forlag Batzer & Co, der endnu en gang sørger for, at vi får chancen for at læse litteratur i verdensklasse i dansk oversættelse. Det er også dem, der udgiver både Per Petterson og dette års nobelprisvinder Herta Müllers Mennesket er en stor fasan i verden.

Man kan læse min anmeldelse her ... eller endnu bedre: Skynde sig ned i nærmeste boghandel og købe romanen.

Ud og ind af Hildegard-land

2009-11-03T11:28:00.002+01:00

I interviewet i Kristeligt Dagblad kan man læse, at jeg er gået igang med en roman om de sidste 40 år af Hildegard af Bingens liv. Og det er så sandt, som det står skrevet. Det besluttede jeg mig for allerede midt i forløbet, dog uden at turde lægge mig helt fast på det.

Grunden til jeg har valgt at gøre det sådan er, at jeg synes, at Hildegards liv falder i to markante dele: Den første del, hvor hun modtager sine visioner, følger sit kald og modtager undervisning, uden at kunne tale om det hun ser til andre end dem, som er tættest på hende. Den anden del hvor hun i den grad begynder sit udadvendte virke i verden, det virke vi kender hende for idag. I mit hoved blev det logisk at vie en hel bog til de tavse år. Og en anden til de talende, syngende, skrivende år. Alligevel syntes jeg, at jeg var nødt til at vente med at sige det højt og tage endelig stilling, til jeg var godt igang med at skrive. Jeg var bange for, at jeg ikke havde den rette skriveenergi til at tage en tur mere med Hildegard, når det kom til stykket. Det er noget der først viser sig, når jeg sidder med stoffet, sidder alene i stilheden og hverdagen med mine bøger, mine tanker og min computer.

Nu er jeg igang, og jeg nyder det. Så nu tør jeg godt sige, at der kommer en roman mere om Hildegard. Jeg synes kun lige, jeg er begyndt, og selvom jeg har lavet en stor del af researchen allerede, er det alligevel et stort arbejde, der venter. Jeg skal finde den rigtige fortællestemme. Jeg skal finde en rød tråd. Finde ud af hvem og hvad der skal være i forgrunden, hvordan stoffet skal disponeres og hvorfor. Jeg skal skabe en voksen Hildegard i min forestilling - en kvinde i den sidste halvdel af sit liv.

Lige nu er jeg igang med at grave ud til fundamentet, om man så må sige. Jeg bruger meget tid på at være stille og forestille mig hendes personlighed og udvikling. Jeg laver lister og skemaer over kronologien, som jeg hænger op over mit skrivebord, jeg ser flere film og dokumentarprogrammer og læser flere bøger om alle mulige aspekter af middelalderen. Jeg er især nødt til at læse endnu mere om politiske forhold, om paver, kejsere og landegrænser. Jeg har bestilt et ton bøger fra Amazon og fra biblioteket vel vidende, at kun en brøkdel af det jeg lærer kommer med i bogen. En af de bøger jeg har bestilt er Colin McEvedys "The New Penguin Atlas of Medieval History" som man kan se her. Det er en skøn og billedrig lille sag som kickstarter fantasien.

Samtidig skriver jeg, når mine børn er i skole eller er gået i seng. Og når jeg gør det, tager jeg ophold i en helt anden verden end den, jeg dyrker mellem bøger og film. Det er sprogets verden, og der må jeg gå stille omkring og lytte til ordenes egen musik.

2. november og Kristeligt Dagblad

2009-11-02T10:10:00.002+01:00

D. 2. november er den dato, hvor Hildegard trådte ind i klosteret på Disibodenberg. Det er vildt at tænke på, at der virkelig fandt sted en gang for over 900 år siden.

Idag kan man læse et interview med mig i Kristeligt Dagblad om hvad hun har betydet for mig.

P1 og bøger der bliver solgt

2009-10-27T08:44:00.002+01:00

Nu kan man høre en hel time om Hildegard af Bingen i Religionsrapport på P1 ved at følge linket her. Der var lidt lydtekniske problemer med nogle dele af udsendelsen, da den blev sendt igår, men det bliver rettet.

Og så skal Hildegard allerede trykkes i 2. oplag. Mere juhu !

Hildegard hitliste og radio

2009-10-22T13:32:00.002+02:00

I går blev jeg interviewet af Iben Thranholm til P1 programmet Religionsrapport. Det er et langt interview, næsten en hel time om Hildegard. Jeg fortæller om tilblivelsen af min roman, om den historiske person Hildegard af Bingen, om forholdet mellem fakta og fiktion, om middelalderens religiøsitet, om skrivning som åndelig oplevelse og meget mere. Iben Thranholm er en dygtig interviewer og en grundig researcher, og det var inspirerende at tale med hende. I programmet kan man også høre musik af Hildegard og et indslag om hvad der karakteriserer hendes musik. Derudover kan man høre et kort indslag med Jytte Abildstrøm, der også er stor Hildegard-fan. Det bliver sendt første gang på mandag.

I en kommentar her på siden blev jeg bedt om at give min personlige Hildegard af Bingen hitliste. Det er ikke enkelt at vælge, men her er i hvert fald nogle af de musikstykker, jeg ikke bliver træt af at lytte til:

Caritas abundat
O ecclesia
O viriditas

Hvis man gerne vil vide mere om musikken, finde gode indspilninger og måske finde en Hildegard-koncert, kan man se det danske Hildegard Ensembles hjemmeside. Det er Danmarks eneste kvindelige vokalgruppe, der specialiserer sig i middelalderens kirkemusik med gregoriansk enstemmigt repetoire. De synger a capella, og de gør det smukt.

Mandag formiddag

2009-10-19T13:04:00.004+02:00

Jeg er begyndt at få tilbagemeldinger fra folk, der har læst Hildegard. Jeg bliver altid glad for at høre fra mine læsere. På samme måde glæder jeg mig meget til de oplæsningsaftner, jeg har på programmet i efteråret. Det er særdeles inspirererende for mig, at høre om andres forhold til Hildegard af Bingen.

Idag har jeg lyttet til Hildegardmusik hele formiddagen. Jeg havde lovet en journalist fra DR, der skal interviewe mig om bogen at finde mine yndlingsnumre. Det er ikke en let opgave, for selvom mange synes, sangene er meget ens, bliver de meget forskellige, når man virkelig lytter. Og så er der ordene. Det er ren poesi, det er ild og kraft, mystik og overgivelse.

Da jeg skrev Hildegard, var jeg så uheldig at falde på min cykel og få hjernerystelse. I en hel uge kunne jeg ikke skrive eller læse eller se fjernsyn uden at få knaldende hovedpine. Først var jeg ved at blive desperat, for mit manuskript TRAK sådan i mig, og jeg havde overhovedet ikke lyst til en pause. Efter milde trusler fra min læge overgav jeg mig til sofaen. Det endte med at blive en særdeles inspirerende uge alligevel. For jeg kunne godt høre musik. Jeg hørte Hildegard på repeat hele ugen. Musikken lukkede sig op og foldede sig ud og viste sig hele tiden fra nye sider.

Bagefter skrev jeg nogle af afsnittene i bogen, der handler om Hildegards forhold til musik.

Her er et lille uddrag fra bogen, hvor jeg beskriver Hildegards gryende fornemmelse for, at musikken kan være anderledes end den måde, hun hører munkene synge. Hun er ganske ung på det tidspunkt, endnu ikke voksen. Hun får undervisning i at spille på psalter og hendes verden er fuld af munkenes sang:

"Hun koncentrerer sig om at skelne én tone fra en anden og ser lydene som farver. Hun lytter til munkenes sang med lukkede øjne. De synger for Gud syv gange i løbet af døgnet, bløde toner stiger og falder i samme takt. De synger for at nærme sig Gud, siger Jutta, men selvom det er smukt, kan Hildegard ikke høre lyset i deres sang. Det er hellig sang, der lyder som vuggeviser, kønt og søvndyssende. Hun kan se sangens farver, når hun lukker øjnene, men der mangler så mange nuancer - vinterens farver behersker brødrene til perfektion: Himlens isblå, dådyrets gråbrune vinterpels, en tynd bræmme af guld over kulsorte graner. Efterårets farver rammer de punktvis, ligesom sensommerens tørre, gule græs, men forårets saftspændte grønne kraft kan hun slet ikke fornemme i deres sang. Engang prøver hun at forklare Jutta det. De gennemsynger alle salmerne hver uge, siger Jutta bare, og Hildegard siger ikke mere."

Mere af det gode

2009-10-16T10:36:00.003+02:00

Det er en turbulent oplevelse at udgive en bog. Efter al den tid med hårdt arbejde og musestille samvær med romanpersoner står det enhver frit for at udtrykke sin mening om det færdige produkt. Kontrasten mellem det lange seje træk med dagligt indadvendt arbejde og så selve udgivelsen er ubegribelig stor. Det føles vildt og voldsomt, fantastisk og overvældende. Som jeg før har skrevet, synes jeg, det er vidunderligt at få lov til at dele ud af min egen begejstring for det stof, jeg har begravet mig i så længe. Og stor er min glæde, når jeg fornemmer, jeg når igennem til modtageren.

Hildegard bliver meget flot anmeldt i Berlingske Tidende idag. Eftersom jeg selv skriver anmeldelser for samme avis, har den gode bogredaktør bedt en ekstern anmelder om at læse min roman. Elisabeth Møller Jensens anmeldelse kan læses her. Hun slutter anmeldelsen med disse ord: Det er denne helt utrolige historie, der får kød og blod i Anne Lise Marstrand-Jørgensen højlitterære, intuitive og næsten mirakuløst velskrevne roman. Man griber sig i at undre sig over, hvor forfatteren mon selv modtager sine syner fra.

Jeg har også fået fine anmeldelser andre steder. I Flensborg avis skriver Christina Dahl, at Hildegard er "et fremragende psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder." Og på Dansk Historisk Fællesråds spændende hjemmeside er Elisabeth Windmüller yderst positivt stemt.

Overfor al den ros har jeg lige nu kun ét at sige: JUHUUU!

Hele Weekendavisens anmeldelse kommer her:

2009-10-12T10:54:00.003+02:00

Weekendavisen d.9.10.2009. Leonora Christina Skov.

Fremragende nyt til alle, der holder af historiske romaner, litterære fantasier og visionære tyske nonner.

Wow, det kan da kun gå godt! var min første tanke, da jeg fik Anne Lise Marstrand-Jørgensens litterære fantasi over den tyske nonne Hildegard af Bingen (f. 1098) i hænderne. Hildegard, hedder den, og den er god. Virkelig god, endda. Marstrand-Jørgensen er efter min bedste overbevisning en af Danmarks mest velskrivende forfattere, selv om det helt store publikum, hun fortjener, vist endnu har til gode at opdage det. Hun tager sig kærligt af Hildegard af Bingen, uden sammenligning middelalderens mægtigste kvinde. I en tid, hvor kvinder skulle tie og underordne sig, nedskrev hun med pavens velsignelse sine religiøse visioner, forfattede poesi og naturvidenskabelige værker, opfandt sproget lingua ignota, komponerede liturgisk musik og korresponderede med flere tyske kejsere og den hellige Bernard af Clairvaux. Hun grundlagde også klostre i Rupertsberg og Eibingen og arbejdede som abbedisse, lægekyndig og mystiker frem til sin død i 1179. Feminister har hyldet hendes kvindemod i årtier, og new age-folk har taget hendes holistiske helbredelsesmetoder til sig. Nå ja, og så har neurologen Oliver Sacks slået til lyd for, at hendes lysende visioner skyldtes noget så ordinært som migræne, mens andre kloge hoveder har diagnosticeret hende som synæstetiker. Men det er stadig først og fremmest hendes musik, vi kender hende for i dag. Hildegard af Bingen er formodentlig den mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600 og den første, hvis biografi er kendt.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har tidligere skrevet fire digtsamlinger og tre højst forskellige romaner. I den ene ende af spektret har vi den store forelskelsesroman Konventioner. I den anden ende har vi Ingen, der handler om sindssyge og angst, og med Hildegard spreder forfatteren vingerne endnu mere. Der er ikke tale om en klassisk biografi, som genrebetegnelsen litterær fantasi vel også antyder. Lige præcis den genrebetegnelse har jeg det ellers normalt ambivalent med, for ofte dækker den over temmelig ligeud-ad-landevejen historiske romaner, der gerne vil være mere end dét. Nemlig stor litteratur. Men i Hildegards tilfælde giver genrebetegnelsen god mening. På den ene side er der ingen tvivl om, at romanen, med sin stærke, gennemresearchede historie, vil sprede glæde blandt læsere af for eksempel Maria Hellebergs og Mette Winges historiske romaner. På den anden side må man nok sige, at Hildegard både kompositorisk og sprogligt er lige så meget i familie med f.eks. Sara Stridsbergs Nordisk Råd-vindende Drømmefakultetet om den hårdtslående Valerie Solanas.

Vi følger den skravlede Hildegard, der kommer til verden som tiende barn i en velhavende tysk familie. Da hun mod alle odds overlever, beslutter hendes mor med det storslåede navn Mechthild at give hende som oblat til kirken, når hun fylder otte. Som årene går, virker beslutningen mere og mere indlysende. For den lille pige er sær. Hun er hele tiden uforklarligt syg, det første, hun siger, er »lys«, og de syner, der følger med lyset, er foruroligende. Den ene dag ser pigen en ufødt kalv i koens mave, den næste et dødt foster i kokkepigens. Forældrene aner ikke, hvad de skal stille op med hverken deres datter eller hinanden, og Marstrand-Jørgensen beskriver nænsomt det uvidende og overtroiske samfund og ægteskabets gradvise opløsning. For ikke at tale om den lille piges ensomhed, da hun forstår, at ingen ser det samme som hun, og at ingen må vide, hvad hun ser. Som otteårig bliver hun sendt til en familie langt væk. Her skal hun sammen med den strenge, 16-årige Jutta forberede sig på klosterlivet, og i 1108 ender de to unge piger i det nyopførte munkekloster Disibodenberg. Jutta bliver hurtigt en selvpinerisk, anorektisk eremit, imens Hildegard bliver venner med sin jævnaldrende lærer, munken Volmar. Han lærer hende alt, hvad der er værd at vide om lægekunst og helbredende urter, og imellem dem vokser en åndelig kærlighed, der udholder alt. Relationen mellem de to er lydhørt beskrevet af Marstrand-Jørgensen, der har sans for både intimiteten og udviklingen i venskabet, efterhånden som Hildegards visioner tager til, og magtbalancen forrykker sig. Til slut er visionerne så stærke, at hun må følge »Det Levende Lys« og gøre sig til »trompet for herren«, selv om det er uhørt for en kvinde at tale. Da hun beder Volmar fungere som sin sekretær, må han gøre endegyldigt op med sig selv, om han tør tro på hendes åbenbaringer eller ej. Med overhængende fare for ekskommunikation, hvis han er den eneste, der tror hende.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen vægter med held den gode historie lige så højt som det fintmærkende litterære sprog. Formen, der veksler mellem det fortællende og det lyriske, passer perfekt til den hypersensitive hovedperson med de højstemte visioner og den associative tankegang. I hænderne på en mindre kompetent forfatter kunne Hildegard af Bingen let være endt som enten helgen eller bindegal, men fra begyndelsen fremskriver Marstrand-Jørgensen helt ubesværet et menneske af kød og blod. På én gang plaget og oplyst af sine religiøse syner og med tiden i stand til at forvalte den magt over eget og andres liv, som synerne giver hende. For når alt kommer til alt, hvem tør så argumentere mod Guds vilje? Eftersom Hildegard er en litterær fantasi, kan man vel dårligt klandre den for at slutte, hvor Hildegard af Bingens livshistorie bliver allermest spændende. Nemlig i 1148, hvor hun langt om længe får pavens tilladelse til at nedfælde sine visioner. Herefter grundlægger hun sine klostre og komponerer sin musik. Som læser undrer man sig dog en del over, at hendes mest produktive år går upåtalte hen, også i den sært fåmælte biografiske opsummering til slut. Man vil i hvert fald hellere end gerne læse mere, selv om bogen allerede er 400 sider lang. Især om komponisten Hildegard, som trods alt er den Hildegard, de fleste kender i dag. Om der rent faktisk er et bind to i støbeskeen, ved jeg ikke. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg krydser både fingre og tæer.

Bims?

2009-10-11T11:37:00.002+02:00

Jeg fik en fin anmeldelse med fire stjerner og den mærkelige overskrift "Var Hildegard bims?" i Politiken igår. Der kaldes Hildegard både interessant og klog. Anmelderen, Mikkel Bruun Zangenberg bekender kulør og betegner sig selv som agnostisk realist, og det præger hans læsning. Derfor konkluderer han, at Hildegard må have lidt af en let form for sindssyge. Det tror jeg bestemt ikke, hun gjorde, men derfor er det stadigvæk interessant at få en andens blik på tingene.

Ellers er det vist mest mig, der er bims idag. Eller træt i hvert fald. Så er det godt, det er sådan en regnvåd søndag, hvor det mest fornuftige er at blive indendøre og læse gode bøger og lave så lidt som muligt.

Mere glæde

2009-10-09T11:01:00.002+02:00

Hildegard bliver fantastisk anmeldt i Weekendavisen idag. En hel side med en smuk ledsagende Hildegard-illumination. Leonora Christina Skov skriver bla:

"Anne Lise Marstrand-Jørgensen vægter med alt held den gode historie lige så højt som det fintmærkende litterære sprog. Formen der veksler mellem det fortællende og det lyriske, passer perfekt til den hypersensitive hovedperson med de højstemte visoioner og den associative tankegang. I hænderne på en mindre kompetent forfatter kunne Hildegard af Bingen let være endt som enten helgen eller bindegal, men fra begyndelsen fremskriver Marstrand-Jørgensen helt ubesværet et menneske af kød og blod."

Det er lykkeligt, når det jeg gerne vil med min bog går igennem til læseren.

Udgivelsesglæde

2009-10-08T10:51:00.003+02:00

Idag er Hildegard på gaden. Jeg har allerede fået en meget fin anmeldelse i Kristeligt Dagblad under overskriften "At tie eller at tale". Her skriver Maria Sjøqvist mange rosende ord om bogen. Hun skriver også, at den fænger fra første side. Gode anmeldelser er dejlige. Ikke mindst fordi jeg så gerne vil dele min egen fascination af Hildegard af Bingen med andre.

Idag holder jeg fri og fejrer. Katten er virkelig hårløs. Og jeg er virkelig glad.

Lidt for hurtig ...

2009-10-06T12:55:00.002+02:00

Var jeg med min seneste kommentar. Det var åbenbart en joke - et fremtidsinterview. Det er der sikkert mange, der synes er sjovt. Jeg gør ikke. En af grundene er, at jeg mener det jeg skrev om det middelalderlige efterslæb.

Middelalderens genkomst? Eller hvor langt kan man nå på 1000 år?

2009-10-06T09:34:00.003+02:00

I al den tid, hvor jeg har læst om middelalderen, har jeg penduleret mellem at synes, at vi er milevidt fra og meget tæt på den tid. Under alle omstændigheder vil jeg vove at påstå, at den manglende ligestilling mellem kvinder og mænd, som stadigvæk findes i nogen grad i Danmark og i høj grad mange andre steder i verden, er et middelalderligt efterslæb med endnu ældre rødder.

Det blev jeg mindet om, da jeg læste et af de mest tåbelige interviews, jeg længe har set. I Information igår udtaler den 73-årige litteraturprofessor Bjørn Alsted Nielsen sig om, den amatørisme, han synes at finde i megen moderne litteratur. Han taler om Nobelprisen, men det er kvinderne, der står for skud: "Det er eksempelvis sigende, at vi ser så mange kvindelige vindere i disse år, for amatørismen ligger mere naturligt til det kvindelige. Men en nobelpristager bør hæve sig over det behagelige og det hyggesyge. Stor litteratur kommer et helt andet sted fra. Den kræver mod, styrke og viljen til konfrontation."

Hvad skal man sige til det? Jeg tror, jeg vil lade det tale for sig selv og bruge lidt tid på at minde mig selv om, at vi i det mindste har ytringsfrihed i vore dage.

En helt anden Hildegard og en hilsen til Ingen

2009-10-05T11:25:00.002+02:00

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at en spillefilm om Hildegard af Bingen netop har haft premiere i Tyskland. Den hedder Vision - aus dem leben der Hildegard von Bingen, og det er den store tyske filminstruktør Margarethe von Trotta, der står bag. Den har fået en temmelig blandet modtagelse og bliver nogle steder kritiseret for, at ville vise for mange sider af Hildegard af Bingen. Jeg har ikke set filmen endnu, men traileren er meget dramatisk - von Trottas Hildegard har selvlysende blå øjne, og bag hende står himlen i brand.

I en helt anden boldgade vil jeg reklamere for et nyt tiltag og en ny hjemmeside om psykisk sygdom. Siden hedder www.psykisksaarbar.dk og i styregruppen finder man bla Poul Nyrup Rasmussen. Hjemmesiden åbnede i anledning af psykiatritopmødet i weekenden, og formålet er bla at være med til at nedbryde tabuer om psykiske sygdomme. På hjemmesiden kan man læse, at Psykiatrifonden anslår, at hver anden familie i Danmark har psykisk sygdom inde på livet. Alligevel er det svært at tale om, selvom man kunne ønske sig, at det var ligeså acceptabelt at fortælle, at man lider af angst eller psykisk sygdom, som det er at fortælle, at man har en hjertesygdom eller diabetes.

Når jeg læser op fra og taler om Ingen kommer samtalen med publikum ofte til at handle om lige præcis det - skam, tabuer og ensomhed. Psykisk sårbar er et prisværdigt initiativ, og hjemmesiden er meget fin og informativ. Det lille filmklip med personlige beretninger, burde alle mennesker se. Ingen er også med på hjemmesidens litteraturhenvisninger, og det er jeg naturligvis meget glad for.

Weekendavisen og Frederikssund

2009-10-02T10:57:00.002+02:00

Susanne Bjertrup har lavet et interview med mig til Weekendavisen. Det kan man læse i bogsektionen idag. Jeg synes, hun er sådan en god interviewer, og det var dejligt at tale med hende. Så kan jeg godt leve med det mærkelige billede af mig, som de har valgt at sætte i. Det er vist taget på skønne Hald Hovedgaard for cirka 100 år siden.

Jeg havde en meget fin aften på Frederikssund bibliotek i går. Der var stort fremmøde og publikum var af den bedste slags: Interesserede, spørgende, entusiastiske. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre førstegangsoptræden med Hildegard. Efter at have siddet i stilheden og arbejdet i så lang tid, er det en gave at få lov til at dele noget af det jeg brænder for med andre.

At holde Hildegard i hånden

2009-10-01T16:13:00.003+02:00

Nu er bogen kommet fra trykkeriet, og jeg har fået den i hånden. Det er en vældig god følelse. Ida Balslev-Olesen har lavet det flotte omslag med en detalje fra et middelalderbillede af Hildegard, der modtager en af sine visioner.

Og så skal jeg ud og tale om bogen for første gang i aften. Selvom den først kommer om en uge, skal jeg tale om den på Frederikssund bibliotek. Jeg glæder mig meget til at møde nogle af mine - forhåbentlig - kommende læsere.

Illuminationer

2009-09-29T10:59:00.004+02:00

Der er illuminationer i et par af Hildegard af Bingens værker. Det er ikke bare illustrationer til teksten, men billedgengivelser af hendes syner. Nogle af dem er meget smukke, mange af dem er sære. Billedet her hører til visionen om Kosmosægget, og det er en af mine favoritter.

Det er et billede på universet. I centrum af det flammende æg er jordkuglen og de fire elementer: Ild, vand luft og jord. Hovederne med åbne munde er de kosmiske kræfter, der skal holde alt i balance. Kirsten Kjærulff og Hans Jørgen Frederiksen har sammen lavet en meget spændende bog, hvor de gennemgår nogle af Hildegard af Bingens visioner og de tilhørende illuminationer. Den hedder "Det levende lys" og kan helt sikkert lånes på biblioteket.

I middelalderen var det mest almindeligt at se kosmos som en cirkel. I senere visioner ser Hildegard det også som en sfære, men her har det form som et brændende æg. Det minder om middelalderens mandorlaer, en mandelformet udsmykning, der gerne omgav motiver af Majestas Domini - Kristus som majestæt på tronen. Man kan se et eksempel fra 1123 her.

Det er en feminin form, som et kvindeskød, som et æg fuldt af liv. Og så er vi allerede på vej ind i Hildegard af Bingens verdensopfattelse. Dér er intet endnu stivnet og fuldendt. Der er ethvert menneske medskaber af universet.

Rhinen

2009-09-27T17:21:00.004+02:00

Hildegard af Bingen blev, så vidt man ved, født i Bermersheim i Rhinlandet i den sydvestlige del af Tyskland. Det ligger i nærheden af Mainz, og det gør de andre steder, man forbinder med Hildegard af Bingen også. Disibodenberg, hvor hun kom i kloster, ligger omtrent 30 kilometer fra Bingen/Rupertsberg, som hun senere flyttede til. Disibodenberg ligger der, hvor Rhinens bifloder Nahe og Glan mødes, og Bingen ligger ved Rhinen. Man kan se et kort over Hildegards landskab her.

Jeg tog derned sidste efterår for at rejse rundt i den historiske Hildegards fodspor. Jeg havde først forestillet mig, at jeg ville have base i Bingen, men ved en indskydelse ændrede jeg det i sidste øjeblik til Mainz istedet for. Det viste sig at være en særdeles god beslutning. Ikke mindst fordi selve byen Bingen var noget af det tristeste, jeg oplevede på turen. Måske var det regnvejret, måske horderne af turister i røde og sorte regnjakker, den grimme station og de beige huse. Måske var det bare mig. Men selvom byen ikke var specielt charmerende, oplevede jeg alligevel næsten magiske stunder der. Ikke mindst fordi der er et helt museum viet til Hildegard af Bingens liv og en tilhørende boghandel med dejligt nørdede publikationer. Der er også en fin urtehave, som er en kopi af en klosterhave fra middelalderen.

Alligevel var jeg glad for ikke at skulle sidde og kukkelure i byen efter museets lukketid - ikke mindst fordi jeg rejste alene. På den anden side af floden ligger Rüdesheim, og det er at træde ind i en helt anden verden. En verden af julepyntsforretninger, af vinsmagning og skummende ølkrus og dansebarer med elorgler, mænd i lederhosen og kvinder i ... hvad end det kvindelige modstykke til lederhosen hedder. Det er noget med snøreliv og fremhævet barm og lyse fletninger. Der kunne jeg nok have fået selskab og sikkert også en svingom, men det virkede sært uforligneligt med min stille researchtur, så det var godt at kunne tage tilbage til Mainz om aftenen.

Selvom jeg har været i Tyskland, før jeg begyndte at skrive Hildegard, havde jeg kun en meget abstrakt forestilling om det geografiske område. Ligesom jeg måtte skrælle lyde af for at forestille mig middelalderens verden, måtte jeg også visuelt have den helt store skrællekniv frem. Fra mit hotelvindue i Mainz havde jeg udsigt over Rhinen. Når jeg sad ved skrivebordet, blev jeg hele tiden distraheret af den store, grønne flod. Enorme fragtskibe, turbåde for fuld musik, små joller. En stadig strøm af liv både nat og dag. Jeg lod være med at trække gardinerne for om natten, så jeg kunne falde i søvn med udsigt til den mørke flod, og så den var det første jeg så om morgenen. Floden løber stadigvæk, som den gjorde for 900 år siden. Og tidligere endnu. Stor og grøn strømmer den, som landskabets erindring. Og når det handler om at fastholde min egen fantasi om Hildegard, er det lige så meget værd, som alle de vidunderlige fagbøger, jeg har læst om hendes liv og samtid.

Arbejdsredskab: Øre

2009-09-25T11:38:00.005+02:00

Noget af det første jeg tænkte på, da jeg begyndte at skrive "Hildegard" var lyden af middelalderen. Eller rettere sagt fraværet af kendte lyde. Jeg lyttede og lyttede til verden, mens jeg sad i min lejlighed på 5. sal i København og arbejdede. Jeg lyttede, når jeg gik rundt i byen, på landet, i verden. Hver gang jeg hørte en lyd, som jeg kunne have brugt til at skabe en stemning i et digt eller i en roman, der foregik i nutiden, lyttede jeg. Så begyndte jeg at skrælle alle lydene af: Væk med knallerter der gasser op og bildæk over våd asfalt. Væk med lyden af en radio gennem et åbent vindue, cykelklokker, knitrende elledninger, det bløde klik fra en kontakt der tændes. Væk med trin på trappen og smækken med døre og den evindelige summen af by. Jeg tog ud på landet og lyttede. Jeg så en uendelig langstrakt og prisbelønnet film i biografen, som handlede om livet i en lille sekt i Sydamerika. Titlen har jeg glemt, men lydene kan jeg huske: Køer der brøler, fordi de vil malkes, syngende græshopper, vind gennem blade, lyden af en flod. Det begyndte at ligne noget. Jeg fjernede og lagde til i forsøget på at forestille mig, hvordan verden lød for næsten 1000 år siden. Der kan ikke have været stille. Slet ikke på de store gårde og borge. Heller ikke i skovene eller på de ufremkommelige veje. Måske er de der endnu, middelalderlydene. Det tager bare tid at indstille øret rigtigt.

I mellemtiden

2009-09-23T09:47:00.002+02:00

Jeg venter på "Hildegard" og kan, som hver gang jeg venter på en bogudgivelse, ikke forstå det skal være sådan en mærkelig tid. Selvfølgelig er det først og fremmest fordi jeg allerbedst kan lide at være opslugt af at skrive, og det er svært at finde ro, før "Hildegard" er blevet hjulpet helt ud i verden.

Til gengæld er det bogsæson for andet end min egen bog, og det betyder masser af bøger til anmeldelse. Nogle af dem anbefaler jeg også i P2 lørdag formiddag, og der er i sandhed nogle perler iblandt. Polske Wojiciech Kuczok har skrevet "Skarn" der udkommer på Batzer & Co fredag og Forlaget Ørby har sørget for at få oversat den store portugisiske forfatter Agustina Bessa-Luis vidunderlige sidste roman "Nattevagten". Begge bøger er et must for den sprogelskende læser, der vil beriges ud over egne landegrænser.

Og så er der generalforsamling i foreningen Poesiens Hus torsdag d.24.9. klokken 19 i salen i PH caféen på Halmtorvet på Vesterbro. Foreningen skal støtte tilblivelsen af det fremtidige Poesiens Hus i København. Jeg er en af initiativtagerne, en af dem der drømmer om at København inden længe vil få sit helt eget Poesiens Hus ligesom andre storbyer rundt omkring i verden har. Det skal være et sted, hvor man kan få viden om og indsigt i, hvad der rører sig i dansk poesi. Hvor man kan finde information om tidligere danske udgivelser, kan lede i lyrikbiblioteket og komme til at opleve en lang række arrangementer, hvor man kan møde et bredt udsnit af gode danske digtere. De fleste har hilst vores initiativ velkomment. Nogle få har været kritiske, da de frygter, vi vil konkurrere med Literaturhaus, bibliotekerne, det poetiske bureau og andre gode steder. Selv mener vi, det er et tegn på rigdom, hvis mange steder kan eksistere side om side og supplere hinanden på bedste vis. Lyrikeren Lene Henningsen er den absolutte drivkarft i projektet, og hun har netop fundet nogle spændende lokaler i nærheden af Kongens Have, hvor vi håber vi kan realisere nogle af drømmene. Oprindelig havde vi fået lov til at overtage Paludan i Fiolstræde på meget fordelagtige betingelser, men vores økonomiske sikkerhedsstiller blev ramt af finanskrisen og måtte trække sig i sidste øjeblik. Lene er heldigvis et damplokomotiv med uanede kul-reserver - hun opgiver ikke så let, og vi arbejder støt videre. Alle er velkomne til den stiftende generalforsamling. Man kan læse mere på Facebook. Der har vi også en gruppe, der hedder Poesiens Hus. Indtil det bliver virkelighed, kan man lade sig inspirere af andre poetiske huse - f.eks Poets House i New York.

Endelig skriver jeg som altid. Jeg løfter først sløret for, hvad det bliver til senere, men kan sige så meget, som at det falder i smuk forlængelse af "Hildegard".

Ja, og så har jeg ryddet op på mit skrivebord - deraf det nydelige billede foroven. Bunker af papirer, notesbøger og fagbøger er ryddet til side. Så nu kan jeg igen se på billedet af mine søde børn, der året rundt sidder og smiler til mig fra en café i Paris, når jeg arbejder. Det er sand motivation.

Hildegards musik

2009-09-08T12:02:00.002+02:00

Hildegard af Bingen beskriver flere steder sit forhold til musik. Et sted skriver hun: Himlens musik er i alle ting og vi har glemt at høre den indtil vi begynder at synge. Et andet sted: Når ordene kommer er de kun tomme skaller uden musikken. De kommer til live, når de synges for ordene er kroppen og musikken er sjælen.

Man kan høre en del af Hildegards kompositioner på youtube. Kvaliteten er temmelig svingende, ligesom den er på de talrige cd-indspilninger, der er lavet. Nogle af dem er desværre akkompagneret af en overflod af middealderinstrumenter, der får det til at lyde som lystige trubadurer på et marked snarere end som korsang for kvinder.

Jeg holder selv mest af de helt enkle og strenge versioner. Videoerne på youtube ledsages ofte af uskønne billeder, men i denne her kan man se Hildegards egne (eller i hvert fald samtidige) smukke og sære billeder.

Min Hildegard

2009-09-03T12:14:00.003+02:00

Den 8. oktober udkommer min roman "Hildegard" på Gyldendal. Den handler om den første halvdel af Hildegard af Bingens liv. Hun blev født i det sydlige Tyskland i 1098 og døde i 1179. Hun kom i kloster allerede som barn og er først og fremmest kendt for sine visioner og teologiske skrifter, sine breve, sine optegnelser om urter og for sin himmelsk smukke musik.

Jeg er hverken middelalderekspert (selvom jeg godt nok har researchet meget) eller teolog med speciale i middelalderen (selvom jeg heldigvis har mødt nogen af slagsen undervejs). Jeg havde ikke engang forestillet mig, jeg skulle skrive sådan en roman. Men sådan blev det, og det har været en stor fornøjelse. Nu venter jeg med den sædvanlige førudgivelsesnervøsitet på at dele min version af Hildegard med andre.

På bagsiden af min roman, bliver handlingen præsenteret således:

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Hildegard af Bingen (1098-1179)

Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid syg? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret på Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun alligevel. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.

Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

At overleve

2009-09-03T11:36:00.001+02:00

Illustrator og forfatter Keri Smith har lavet Artist's Survival Kit. Til fri afbenyttelse, findes her.

At få en sygeplejerske på nakken

2009-08-30T18:01:00.005+02:00

Jeg blev bedt om at skrive en novelle til branchebladet "Medicin og mening." Det udkom som tillæg til Berlingske Tidende i fredags. På hjemmesiden præsenteres det pågældende nummer af bladet under overskriften "Det kræver et godt helbred at blive syg". Man kan læse om, hvilke sygdomme medierne helst skriver om, hvorfor kvalitet i sundhedsvæsenet skal på dagsordenen, og om hvorfor overbelægning er "Danmarks sorte samvittighed". Jeg blev bedt om at skrive en novelle om det sidste, men derudover fik jeg at vide, at jeg havde helt frie hænder. Ellers havde jeg sikkert også sagt nej.

Selv en omfangsmæssigt lille opgave som sådan en novelle er, kræver en del research. Jeg talte med læger og sygeplejersker for at høre om deres oplevelser. Det var ikke småting, de kunne fortælle, og det var ikke svært at tænke videre derfra.

Resultatet blev novellen "En kongelig behandling" som man kan læse her. I avistillægget har redaktionen valgt at sætte en boks under min novelle, selvom jeg havde bedt dem om at lade være. Da de læste min novelle, fik de den idé, at den kunne danne et godt udgangspunkt for debat. Derfor har de ladet hhv Torben Nielsen,konstitueret direktør for Hvidovre hospital og Grete Christensen, fungerende forman for Dansk Sygeplejeråd læse novellen og efterfølgende kommentere den.

De har bedt de to læsere om at vurdere, hvorvidt min novelle giver et realistisk billede af hverdagen på en medicinsk afdeling. Det er der for såvidt ikke noget i vejen med - bortset fra at jeg ikke var klar over, at jeg skulle skrive et skønlitterært debatindlæg. For så havde jeg sikkert også sagt nej. Eller var i hvert fald gået til det på en anden måde.

Hospitalsdirektøren siger bl. a, at novellen "... beskriver en hverdag, man kan nikke genkendende til." Han går derefter over til at tale om ressourcer og organisering af arbejdet. Grete Christensen er mere tvær. Hun synes det er "fejlagtigt og virkelighedsfjernt" og at novellen "tegner et billede af sygeplejersker på landets medicinske afdelinger som værende dovne, uengagerede og ligeglade med patienterne".

Hov, hov Fru Christensen. Hvad skete der lige der? Handler den udtalelse mon mest om min novelle eller mere om Dansk Sygeplejeråds kamp for bedre vilkår for sygeplejerskerne? De sygeplejersker, som Grete Christensen skynder sig at fortælle "... i fællesskab knokler døgnet rundt." Og hvordan kan hun få min novelle til at handle om ALLE de medicinske afdelinger og om ALLE sygeplejersker.

Jeg burde sikkert være ligeglad, for det er ret åbenlyst, at hun læser novellen med sin egen politiske agenda i baghovedet. Men jeg er ikke ligeglad. Måske er jeg sart, men jeg bliver vred, fordi min novelle bliver brugt på en måde, jeg ikke var indforstået med. Og jeg bliver irriteret over, at den skal bruges som en brik i andres politiske arbejde.

Jeg synes ikke, sygeplejersker eller læger eller brandmænd eller advokater eller forfattere eller skraldemænd eller kassedamer eller direktører er dovne, uengagerede eller ligeglade. Jeg har faktisk ikke nogen mening om en samlet faggruppe. Det er jo det, man almindeligvis kalder fordomme. Til gengæld har jeg mødt adskillige søde og dejlige og dygtige sygeplejersker. Og nogle enkle virkelig uforskammede og uengagerede nogle af slagsen. Det samme gælder læger. Og mennesker i al almindelighed.

Jeg har skrevet en novelle og ikke en journalistisk reportage fra en medicinsk afdeling. Jeg har opfundet mine personer selv og ladet dem interagere for at skabe fremdrift og ... ja, en historie. Det skaber immervæk mere dynamik i fortællingen, hvis nogen får tildelt rollen som bad guy, end hvis alle er søde og rare og ikke træder ved siden af. I denne her historie er det sygeplejerskerne, der er så stressede, at de ikke orker udføre deres arbejde ordentligt. I den novelle jeg skrev til Fadl-antologien, var det lægen, der var lettere anløben. Sådan fungerer litteratur. Journalistik er anderledes. Politik ligeså.

Plingeling

2009-08-13T19:58:00.005+02:00

Det var næsten ikke til at holde ud at læse Politikens store interview med Pia Kjærsgaard for et par uger siden. Hun havde fået hele forsiden af Kultursektionen til at udbasunere sin fordomsfuldhed overfor både moderne kunst og moderne kunstnere, samt understrege sin uhyrlige mangel på kunstforståelse og almen dannelse. Derudover kunne man læse, at hun mægtig gerne vil være kulturminister. Det er svært at vide, om man skal le eller græde.

Det var forstemmende læsning, især fordi kulturpersonligheder, der rent faktisk har noget interessant på hjerte, får så forsvindende lidt taletid i de danske medier.

I interviewet har Pia K, ironisk nok, travlt med at lange ud efter de såkaldte smagsdommere i kulturens verden, alt imens hun belemrer læserne med sin egen dom: Nu ved vi allesammen, at Pia Kjærsgaard ikke bryder sig om parterede heste og lort på dåse, og at hun har det svært med forestillinger, hvor to nøgne mænd springer hen over scenen og siger pling.

Det sidste kan man så tænke lidt over. Den 11. time har lavet et forrygende indslag om pling-fænomenet. Det kan man se her. Så er der i det mindste noget at more sig over.

Efter ferien

2009-08-13T19:35:00.003+02:00

Det har været en lang og god sommer. Efter nogle dejlige uger på rundtur i Europa med mine børn, kom jeg hjem til korrekturen på min nye roman. Jeg tog den med i sommerhus på Læsø og tyggede mig igennem de næsten 400 sider.

Det er et langsommeligt og tålmodighedskrævende arbejde at læse korrektur, og jeg er meget glad for at både min redaktør og en professionel korrekturlæser også finkæmmer hver eneste side. Det er forbløffende, hvor mange tastefejl og tossefejl, jeg kan overse i første omgang. Det er selvfølgelig fordi, jeg kender manuskriptet så godt, at jeg bliver blind for den slags fejl.

Mellem strandture og regnbyger gik jeg side efter side igennem. Korrekturlæsning er ikke den mest interessante fase af arbejdet med en bog, men det er alligevel rart at være så tæt på målet - og at se den sat op i bogsider i stedet for som det worddokument, den hidtil har været.

Nu ved jeg også, at den udkommer d. 8. oktober. Jeg har arbejdet og arbejdet og arbejdet på den bog. Det bliver præcis lige så vildt, som det altid er, at få den i hånden inden alt for længe.

Jeg har også skrevet en novelle i løbet af sommeren. Jeg blev kontaktet af en medarbejder fra bladet "medicin og mening," som udkommer sammen med en landsdækkende avis i august. Det næste nummer er et temanummer om overbelægning på de danske sygehuse. De havde læst min novelle i "Hun var følelsesløs fra fødderne og ned," og blev inspireret til at bringe et skønlitterært indlæg i deres blad. Det var sjovt at skrive endnu en novelle med sundhedspersonale som hovedpersoner. Efter at have researchet hos læger og sygeplejersker, blev jeg endnu en gang glad for, at jeg holdt op med at læse medicin kort tid efter, at jeg i min pure ungdom havde forvildet mig ind på lægestudiet.

Min nye bog

2009-06-17T14:19:00.003+02:00

Forlagskontrakten er skrevet under, omslaget er lavet, manuskriptet er så godt som parat til at gå i trykken. Forude venter kun korrektur, og så er min nye roman helt ude af mine hænder.

Det har været et kæmpestort arbejde at skrive den. Jeg har brugt meget tid på research og på at tale med folk, der ved noget om middelalderen. Det har været fantastisk berigende og meget sjovt. Nu føles det temmelig tomt. Jeg er træt, men jeg har lyst til at skrive. For uanset hvor hårdt det kan være, er det altid bedre end ikke at skrive.

Det er ikke fordi, jeg er gået i stå

2009-05-20T17:24:00.002+02:00

Det er ikke fordi, jeg er gået under jorden eller i stå, at jeg ikke har skrevet her i mere end en måned. Det skyldes udelukkende sindsoprivende travlhed.

Først og fremmest har jeg skrevet og skrevet på en roman, som udkommer senere på året. Den er meget anderledes end hvad jeg tidligere har skrevet, men indtil videre vil jeg ikke afsløre andet end, at den foregår et sted i Europa omkring år 1100.

Derudover er jeg huskunstner på Kildegård skole hele dette forår. Kunstrådet har en forrygende ordning, hvor skoler og andre institutioner kan søge penge til at få en huskunstner i en periode. Jeg laver skriveøvelser med eleverne, får dem til at skrive digte og taler om sprog, litteratur og poesi. Jeg er i hver klasse i 2 x 2 timer, og jeg har været i et hav af klasser fra 3. - 10. Der er mange, der ikke har prøvet at skrive på den måde før. Jeg beder dem lade de kværnende tanker hvile og tysse på den indre kritiker, for at udforske hvad ordene kan på (næsten) egen hånd. Jeg har flere gange oplevet, at nogle af de elever, som normalt ikke er særlig stærke, skriver de allerbedste digte. Det er en stor oplevelse.

Og så skriver jeg selvfølgelig stadigvæk anmeldelser for Berlingske, anbefaler bøger i P2, er involveret i at få Poesiens Hus op og stå (vi håber stadigvæk, at det bliver til noget), arbejder sammen med en kunstnergruppe (mere om det senere). Ja, og så er der resten af livet, børnene, maj måned, syrener og tordenvejr.

Skæber i hvidt

2009-04-10T12:12:00.003+02:00

Så er samlingen af moderne lægenoveller udkommet. Det er FADLs (foreningen af danske lægestuderendes) forlag, der står bag udgivelsen, hvor jeg og 11 andre danske forfattere giver meget forskellige bud på fortolkninger af genren. Det eneste krav til skrivningen var, at der skulle optræde en læge i novellen. Der er langt fra trivialnovellerne til de historier, man kan læse i "Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter," og det er noget af det, der gør udgivelsen så sjov.

Min novelle har titlen "Skilt" - den handler om en mandlig læge, der har store problemer med kærligheden.

Ud over at være gode til at få idéer, har bagmændene fra FADL's forlag vist sig at være suveræne til markedsføring. De har oprettet en gruppe på Facebook, hvor man kunne følge med op til udgivelsen, og hvor man også kan se videointerviews med bidragsyderne.

Bogen har fået en del omtale og fin modtagelse i bl.a Politiken ,Berlingske Tidende og Information.

Ben Okri

2009-03-25T09:24:00.002+01:00

Jeg har lige læst og anmeldt Ben Okris seneste roman Stjernebogen. Han er en forrygende forfatter, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der skriver som han. Stjernebogen er en hypnotisk og eventyrlig roman om Afrika, om tab, sorg, glæde og drømme. Her kan man høre, hvad forfatteren har at sige om bogens stil. Han kalder det the cloud method. Og lyt så lige til hans stemme.

Foryngelseskur

2009-03-23T21:51:00.002+01:00

Hvis man skal tro denne artikel, er det ualmindeligt sundt at skrive. Jeg ved ikke, hvordan de har målt kreativitetspercentiler, måske er det i virkeligheden det mest mærkelige.

Ro

2009-03-23T21:34:00.003+01:00

Idag tog jeg til Skagen, hvor jeg skal tilbringe den næste uge på Klitgården
På turen fra København regnede og sneede det, men da jeg steg af toget i Skagen skinnede solen. Det var vindstille og mildt og forårsagtigt, og stedet er intet mindre end fortryllende. Billedet viser udsigten fra mit værelse: Klitter, hav og solnedgang. I et år har jeg skrevet på en bog, der foregår i middelalderen. Nu skal jeg læse alle siderne igennem og redigere. Her er helt stille. Der bliver serveret tre måltider om dagen. Når solen skinner på havet og de små forblæste træer udenfor vinduet, kunne man næsten tro, det var sommer. I morgen vil jeg kravle ind i mit manuskript og rejse næsten 1000 år tilbage i tiden.

Bibelquiz

2009-02-27T09:51:00.002+01:00

Jeg har en kusine, der er teolog og laver ph D i Oxford. Hun har en blog, som giver mig oplysninger, jeg næppe selv ville finde frem til. Forleden dag linkede hun til en bibelquiz i Guardian. Samme sted kan man finde artikler om folk, der mener, at alle mennesker bør kende de store bibelske historier bedre. Kender man dem ikke, er det vanskeligt at forholde sig til både litteratur og billedkunst. Og det kan jeg kun være enig i. Uanset religiøs observans er det en del af den vestlige kulturs uomgængelige grundlag. Og så synes jeg iøvrigt, man gør sig selv en tjeneste, hvis man også sørger for at orientere sig i andre religioners store fortællinger.

Jeg scorede fuldt hus i bibelquizzen. Det skyldes vist først og fremmest, at jeg har læst på lektien i det seneste år. Jeg er nemlig ved at skrive en roman, der foregår i et kloster i middelalderen. Det har krævet rigtig meget research. Meget information kan findes på nettet, meget på bibliotekerne og meget i hovederne på kloge folk. Det har været så spændende, at jeg er sikker på jeg kommer til at savne det, når romanen er færdig.

Flodens hemmelighed

2009-02-06T23:58:00.002+01:00

I går læste jeg op i Blågårds antikvariat sammen med 2 unge lyrikere (Louise Rosengren og Bjørn Friis Thomsen) og altid gode Nicolai Stochholm. Efter oplæsningen spillede Mads Wæhrens + ensemble. Mads har lavet en dejlig cd, som hedder Flodens hemmelighed, hvor han fortolker 13 Henrik Nordbrandt digte. Det er intelligent og følsomt og værd at lytte til. Nordbrandt optræder også selv på cd'en. Lyt mere her og køb den her.

Går tiden baglæns i andre universer?

2009-01-26T08:29:00.004+01:00

Når jeg skriver intenst, kunne jeg skrive syv dage om ugen i timevis. Det ville ikke være særlig sundt. Og skriften ville sikkert ikke blive bedre. Der er nogen, der spørger mig, hvordan jeg kan være så disciplineret, at jeg kan sætte mig ned foran computeren og skrive dag ud og dag ind, når der ikke er nogen, der tvinger mig til det. Men jeg synes, det kræver mere disciplin at holde fri. Det er skrivetrang og arbejdsglæde, der holder mig igang.

Alligevel kan jeg af og til have brug for at blive kickstartet mandag morgen. Nogle gange kræver det mere end stærk grøn te. Idag skete det ved, at jeg faldt over en artikel i Scientific American Digital.

Der kan man blandt andet læse, at universet ser forkert ud, og at tiden i princippet ligeså godt kunne gå baglæns. Et af universets mest unaturlige aspekter er tidsassymetrien. De fysiske love, der ligger bag den måde, universet opfører sig på, skelner ikke mellem fortid og fremtid. Alligevel er det tidlige univers væsensforskelligt fra nutidens univers. Oprindelig var universet velordnet, nu er det kaotisk. Men tiden går alligevel kun i én retning - vi kan ikke lave en omelet og derefter få ægget tilbage i den ubrudte skal. En af forklaringerne er, at vores univers kan være del af et meget større multivers.

Så vågnede jeg. Og før min hjerne koger sammen i forgæves forsøg på at fatte omfanget af det ... sætter jeg mig og skriver igen.

Stilhed og skæbner i hvidt

2008-12-15T12:15:00.004+01:00

Der er ganske stille her på bloggen for tiden. Det skyldes først og fremmest, at jeg er begravet til op over begge ører i den roman, jeg er ved at skrive. Alt hvad jeg har at sige, siger jeg til min nye bog. Eller næsten - lidt andet sker der selvfølgelig. Jeg har blandt andet leveret et bidrag til en antologi, der udgives af FADL's forlag. FADL er lægeforeningens forlag, og de har fået den sjove idé at lade en række danske forfattere skrive en lægenovelle. Antologien kommer til marts, og selvom forsiden ligner kitsch, tror jeg ikke man skal regne med, at indholdet er det. Indtil bogen udkommer, kan man læse mere på Facebook, hvor man også kan se et videointerview med mig, hvor jeg udtaler mig om en anden bidragyders novelle.

At skrive i mørket

2008-11-21T12:10:00.004+01:00

Jeg har været en del ude og tale om "Ingen" i den seneste tid. København læser, Bogforum og et par gange i Århus. Jeg synes det er dejligt, at tale med mine læsere og mærke at min bog har gjort indtryk.

I Århus kom vi til at tale om, hvordan det er at leve sig så meget ind i et andet (fiktivt) menneske, at man kan skrive i jeg-form.

Det fik mig til at tænke på noget, som den israelske forfatter David Grossman skriver i sin nyeste essaysamling "Writing in the Dark". Han skriver at vi mennesker er usikre på, hvad der virkelig foregår dybt inde i et andet menneske, selv når det andet menneske er en, vi elsker. Han mener endda, der er mere end usikkerhed på spil. Det er frygt for den mystiske, nonverbale, ubearbejdede kerne, alle mennesker indeholder. En kerne som er instinktiv, vild, kaotisk og politisk ukorrekt. Den er drømmeagtig og mareridstagtig, radikal, udsat og tøjlesløs. Vanvittig, dyrisk og nogle gange grusom.

Grossman mener, at enhver person indeholder sådan en kerne af brændende magma, som kølnes og størkner, når den kommer i kontakt med luft - når et menneske møder et andet menneske eller støder mod den fælles virkeligheds grænser. Grossman mener, at når forfatteren skriver, gør han oprør mod sin frygt for den andens hemmelige og utæmmede kerne. Det er et oprør mod at etablere en umærkelig barriere mellem sig selv og andre. Den primære trang, der motiverer skrivningen er forfatterens begær efter at opfinde og fortælle en historie og dermed kende sig selv. Men jo mere man skriver, fortsætter Grossman, kommer man til at føle en anden trangs kraft: Ønsket om at forstå et andet menneske indefra. At mærke hvad det vil sige at være en anden person: To be able to touch, if only for a moment, the blaze that burns within another human being.

Boganbefalinger

2008-11-01T23:48:00.003+01:00

Jeg har igen anbefalet bøger i P2's Kulturguiden. I dag var det italienske Alessandro Bariccos Denne historie, hollandsk fødte Michel Fabers Vaniljehvidt som Eminem og hollandske Jan Sieblinks Knæler mellem stedmoderblomster. Hvad jeg siger om dem, kan man høre på netradio.