Portrætprogram på DR K

DR K har lavet en serie portrætter af fem forskellige kvindelige forfattere. Jeg er en af dem og udsendelsen med mig blev sendt i går aftes. Den kan også ses her. Optagelserne er lavet lige omkring udgivelsen af "Hvis sandheden skal frem" - kaotiske, travle, dejlige og trætte dage.

Eget værelse

Jeg har altid siddet hjemme og skrevet. Fordi jeg bedst kunne lide det, og fordi det var praktisk. Engang fungerede det upåklageligt, det gør det ikke længere. Fire børn der bliver syge på skift, der møder sent og kommer tidligt hjem og stikker hovedet ind for at spørge om dit eller dat. Blikkenslagere og postbude og viceværter der ringer på hos mig, fordi de har fundet ud af, at jeg som regel er der. Rædslen i mine øjne, hvis min mand skulle få den afsindige idé at ville arbejde hjemme en enkelt dag. Katten der kradser på døren eller brækker sig demonstrativt, hvis den ikke får lov til at ligge på tastaturet. Mit skrivebord forvist til et hjørne af soveværelset.

Jeg er igang med research til en ny roman, der foregår i en tid, jeg ikke ved ret meget om, på et sted jeg endnu ikke kender. Det er en verden, der skal befolkes, romanpersoner der skal opstå, landskaber jeg skal kunne bevæge mig igennem. Det kræver ro og koncentration, og for en måned siden var jeg så desperat, at jeg var ved at gå ud af mit gode skind. 

Det er jeg ikke mere. Jeg har nemlig for første gang nogensinde fået mit eget kontor med en dør, der kan lukkes. 

Selvom det regner, og jeg har vinter-klaustrofobi, gør det ikke så meget idag. Jeg har sat mig bag mit skrivebord i hjertet af København. Det venter jeg mig meget af. Det her er udsigten:

Gratis lydbog

Hele ugen kan man hente "Hvad man ikke ved" som lydbog på P4's hjemmeside. Det er helt gratis og den er fint indlæst af Grethe Tulinius.

Man kan ovenikøbet hente to lydbøger mere: Gretelise Holms selvbiografi "Jesus, pengene og livet" og A.J. Kazinskis "Den sidste gode mand."

Rigtig god fornøjelse!

En pris

Jeg har fået besked om, at jeg bliver tildelt Det Danske Akademis Otto Gelsted-pris. Jeg er meget stolt, glad og beæret. Prisen kan man læse mere om her.

I samme ombæring får Lars Frost Beatrice-prisen og Jakob Martin Strid får Silas-prisen. Så jeg er også i godt selskab.

2. sektion

Jeg har været i DR 2's 2. sektion og tale om 70'erne og måden hvorpå, den tid bliver ved med at påvirke os i dag. Det kan man se her.

Hvis man vil høre mig tale om "Hvis sandheden skal frem"

kan man følge nedenstående links:

D. 1.10. i DR 2 Morgen indslaget begynder ca 1 time 48 minutter inde i programmet.
D. 4.10. i DR2 Dagen indslaget begynder ca 36 minutter inde i programmet.
D. 14.10. i TV2 Lorrys Lounge og der er jeg på fra begyndelsen.

Nå da da... lesbisk lir?

Man kan regne med Ekstrabladet. Deres anmeldelse af "Hvis sandheden skal frem" har overskriften Svælger i sex. Og lover læseren både gruppeknald og lesbisk lir.

Jeg er bange for, at det er falsk varebetegnelse. Det er sandt, at jeg ikke skriver specielt floromvundet om sex, og eftersom min hovedperson er en del af et frigjort 70'er-kollektiv-miljø, fylder sex naturligvis noget i romanen.

Alligevel får jeg lyst til at sige: Så er det heller ikke værre.

Det er en ret tyk roman, hvor jeg følger en familie i sytten år. I løbet af den tid har Flora to kærester, to elskere, en kortvarig affære med en anden kvinde og så en række løse forbindelser, som jeg kun berører overfladisk. To gange skriver jeg om, at hun er sammen med flere på en gang. Sidemæssigt fylder det ikke voldsomt meget. Derudover tænker hun en del på sex, længes som ung efter at komme af med sin mødom og har nogle ophedede diskussioner med sine kærester og elskere om troskab og mangel på samme. Floras far og hans kæreste dyrker også sex, men de taler om og tænker på helt andre ting det meste af tiden.

Er det virkelig nok til at berettige Ekstrabladets overskrift? Og det for mig overraskende ensidige fokus på de eksplicitte sexscener? Åbenbart. Og i så fald er jeg endnu en gang overbevist om, at vi ikke har helt så afslappet et forhold til vores kroppe og seksualitet, som jeg troede... og som blomsterbørnene drømte om.

I år 2000 blev der offentliggjort en dansk undersøgelse, der sammenlignede mennesker født før 1920 med mennesker født efter 1960. Der kunne man blandt andet læse, at blandt de yngre mænd og kvinder havde 42% haft mere end ti seksualpartnere. Blandt de ældre var tallet for kvinder 1% og 17% for mændene. Den seksuelle debutalder var 16 år for både piger og drenge.

Tallene afslører, at ligestillingen er slået igennem i seksualvanerne, og det er nærliggende at tænke, at den seksuelle revolution har en del af æren. P-piller, fri abort, kvinder på arbejdsmarkedets økonomiske uafhængighed af mænd. At flere mennesker har sex med flere i løbet af et liv, kan man mene om hvad man vil. Jeg synes, det er svært at forestille sig, at det ikke skulle smitte af på vores forhold, ægteskaber og følelsesliv. Et samfunds holdning til sex er et barometer, der fortæller meget om vores selvopfattelse og relationer. Det er en af grundene til, at det er interessant. Og til at jeg ville skrive en bog, der blandt andet forsøger at indkredse, hvordan seksualitet og især kvinders mulighed for at udtrykke sig seksuelt har ændret sig gennem tiden. Det handler nemlig slet ikke kun om sex.

I morgen aften optræder jeg i 2. sektion på DR2. Programmet skal optages i morgen formiddag, og jeg ved, at vinklingen bliver meget mindre sex-fikseret, end den har været andre steder. Det glæder jeg mig egentlig til.