Det er ikke fordi, jeg er gået i stå

Det er ikke fordi, jeg er gået under jorden eller i stå, at jeg ikke har skrevet her i mere end en måned. Det skyldes udelukkende sindsoprivende travlhed.

Først og fremmest har jeg skrevet og skrevet på en roman, som udkommer senere på året. Den er meget anderledes end hvad jeg tidligere har skrevet, men indtil videre vil jeg ikke afsløre andet end, at den foregår et sted i Europa omkring år 1100.

Derudover er jeg huskunstner på Kildegård skole hele dette forår. Kunstrådet har en forrygende ordning, hvor skoler og andre institutioner kan søge penge til at få en huskunstner i en periode. Jeg laver skriveøvelser med eleverne, får dem til at skrive digte og taler om sprog, litteratur og poesi. Jeg er i hver klasse i 2 x 2 timer, og jeg har været i et hav af klasser fra 3. - 10. Der er mange, der ikke har prøvet at skrive på den måde før. Jeg beder dem lade de kværnende tanker hvile og tysse på den indre kritiker, for at udforske hvad ordene kan på (næsten) egen hånd. Jeg har flere gange oplevet, at nogle af de elever, som normalt ikke er særlig stærke, skriver de allerbedste digte. Det er en stor oplevelse.

Og så skriver jeg selvfølgelig stadigvæk anmeldelser for Berlingske, anbefaler bøger i P2, er involveret i at få Poesiens Hus op og stå (vi håber stadigvæk, at det bliver til noget), arbejder sammen med en kunstnergruppe (mere om det senere). Ja, og så er der resten af livet, børnene, maj måned, syrener og tordenvejr.