Gennem byen

Hvis man står og venter på S-toget i nordgående retning på Nørreport, kan man i de næste par uger se denne kæmpestore billboardplakat.

Jeg turde næsten ikke gå derned, det er overvældende sådan at se sig selv lige ind i øjnene. Det er også overvældende at læse de rosende anmeldercitater på plakaten. Var det ikke for min dejlige, insisterende kæreste var jeg garanteret først nået derned øjeblikket før, den bliver taget ned igen.

Misforstå mig ikke: Jeg er ovenud lykkelig og taknemmelig for modtagelsen, for salgstallene, for de dejlige møder med og reaktioner fra mine læsere. Især det sidste bliver jeg meget rørt over. Alligevel må jeg konstatere, at jeg som altid er mest optaget af, hvordan jeg kan komme til at skrive endnu bedre. Måske er det perfektionisme og meningsløs præstationsiver. Måske har jeg det bare som så mange andre, der godt kan lide det de laver og gerne vil blive dygtigere hele tiden. Under alle omstændigheder er jeg så småt ved at have en idé om, hvad jeg gerne vil skrive nu. Det er helt og aldeles hemmeligt, og jeg kan næsten ikke vente med at komme igang.