Edvard Pedersens Biblioteksfond, biblioteker og min mormor.

Jeg har været en tur i Frederikshavn for at modtage Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris, som blev uddelt ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde.

Man kan læse mere her, hvor man også både kan læse Brian Patrick McGuires tale og se en video med min (meget improviserede) takketale. Det var svært at finde på noget fornuftigt at sige efter al den ros - jeg var meget overvældet og glad.

Jeg er så vild med vores biblioteker. Tænk, at have mulighed for at låne bøger helt gratis. Og tænk på alle de bibliotekarer, der gør så meget for litteraturen og kulturen rundt omkring i hele landet. Der findes mange ildsjæle derude, jeg møder dem tit, når jeg holder foredrag og bliver altid opløftet og inspireret.

Da jeg var barn, elskede jeg også at komme på biblioteket. Labyrintiske bogreoler, at gå på opdagelse og komme hjem med bøger, man ikke anede fandtes. Jeg kom både på biblioteket i Hørsholm, som var i nærheden af mit hjem og på biblioteket i Skodsborg, som var i nærheden af der, hvor min mormor og morfar boede.

Jeg gik ikke i hverken vuggestue eller børnehave, men blev passet af min mormor sammen med fætre og kusiner. Min mormor var en meget aktiv dame (og hun ville have hadet at blive kaldt for en dame). Et af de bedste udflugtsmål i nærheden var det lillebitte bibliotek i Skodsborg. Det havde til huse i et lille, gammelt hus midt på en græsplæne ved Strandvejen. Det var mest min mormor, der lånte bøger der, og selvom de formentlig også har haft børnebøger, husker jeg dem ikke. Alligevel var det skønt at komme der - man kunne fortabe sig mellem reolerne og de mystisk nummererede bøger.

Min mormor lånte også bøger, som hun læste højt for os. Der var ikke mange klassiske børnebøger iblandt. Da jeg kom i skole, havde jeg således allerede hørt Odysseen og Robinson Crusoe. Jeg forestiller mig, at hun må have forenklet eller gendigtet noget, men det ændrer ikke på, at hun gav os de gode historier, som man ikke glemmer igen.