Jeg har altid siddet hjemme og skrevet. Fordi jeg bedst kunne lide det, og fordi det var praktisk. Engang fungerede det upåklageligt, det gør det ikke længere. Fire børn der bliver syge på skift, der møder sent og kommer tidligt hjem og stikker hovedet ind for at spørge om dit eller dat. Blikkenslagere og postbude og viceværter der ringer på hos mig, fordi de har fundet ud af, at jeg som regel er der. Rædslen i mine øjne, hvis min mand skulle få den afsindige idé at ville arbejde hjemme en enkelt dag. Katten der kradser på døren eller brækker sig demonstrativt, hvis den ikke får lov til at ligge på tastaturet. Mit skrivebord forvist til et hjørne af soveværelset.
Jeg er igang med research til en ny roman, der foregår i en tid, jeg ikke ved ret meget om, på et sted jeg endnu ikke kender. Det er en verden, der skal befolkes, romanpersoner der skal opstå, landskaber jeg skal kunne bevæge mig igennem. Det kræver ro og koncentration, og for en måned siden var jeg så desperat, at jeg var ved at gå ud af mit gode skind.
Det er jeg ikke mere. Jeg har nemlig for første gang nogensinde fået mit eget kontor med en dør, der kan lukkes.
Posts
3 comments:
Wauw! Er det et kontorfællesskab? Skal du small talke over frokosten? Arbejder du ALDRIG om aftenen? Hvad hvis du skal bruge den passage i den der bog, der står derhenne? Jeg samler bare empiri :) Tænker altid at det må være skønt med kontor og er for nærig og praktisk til at gøre noget ved det.
Jeg selv har denne nydelse af at være alene hjemme, og mine børn er også mere homogene i alder end dine, og de kommer fandeme så sent hjem, så jeg nærmest går og glæder mig til at kunne holde fri, nå de endelig kommer.
Så kom jeg til at slette mit svar til dig, som jeg lige havde skrevet. Forsøger igen:
Det er et kontor på en lang, stille, nærmest uddød gang. Der er andre kontorer, men jeg har endnu ikke set et øje. Jeg overtog det fra en veninde, der havde brug for mere liv omkring sig. Jeg skal ikke small-talke med nogen, ikke spise frokost med andre eller lignende vederstyggeligheder. Jeg forsøger at have de bøger, jeg tror, jeg skal bruge ved hånden - ellers må jeg finde på noget andet og vende tilbage dagen efter. Når jeg arbejder om aftenen er der alligevel ro herhjemme, så det er ikke det store problem. Jeg har jo arbejdet hjemme indtil nu og har altid syntes det var enklest og mest praktisk. Men altså, 4 børn - F-I-R-E! Er du klar over, hvor ofte de møder sent? Er snottede? Skal spørge om de må låne en bluse eller få nogle penge? Mein Gott, hvor er der stille og fredeligt på det kontor.
Post a Comment