Ben Okri

Jeg har lige læst og anmeldt Ben Okris seneste roman Stjernebogen. Han er en forrygende forfatter, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der skriver som han. Stjernebogen er en hypnotisk og eventyrlig roman om Afrika, om tab, sorg, glæde og drømme. Her kan man høre, hvad forfatteren har at sige om bogens stil. Han kalder det the cloud method. Og lyt så lige til hans stemme.

Foryngelseskur

Hvis man skal tro denne artikel, er det ualmindeligt sundt at skrive. Jeg ved ikke, hvordan de har målt kreativitetspercentiler, måske er det i virkeligheden det mest mærkelige.

Ro

Idag tog jeg til Skagen, hvor jeg skal tilbringe den næste uge på Klitgården
På turen fra København regnede og sneede det, men da jeg steg af toget i Skagen skinnede solen. Det var vindstille og mildt og forårsagtigt, og stedet er intet mindre end fortryllende. Billedet viser udsigten fra mit værelse: Klitter, hav og solnedgang. I et år har jeg skrevet på en bog, der foregår i middelalderen. Nu skal jeg læse alle siderne igennem og redigere. Her er helt stille. Der bliver serveret tre måltider om dagen. Når solen skinner på havet og de små forblæste træer udenfor vinduet, kunne man næsten tro, det var sommer. I morgen vil jeg kravle ind i mit manuskript og rejse næsten 1000 år tilbage i tiden.

Bibelquiz

Jeg har en kusine, der er teolog og laver ph D i Oxford. Hun har en blog, som giver mig oplysninger, jeg næppe selv ville finde frem til. Forleden dag linkede hun til en bibelquiz i Guardian. Samme sted kan man finde artikler om folk, der mener, at alle mennesker bør kende de store bibelske historier bedre. Kender man dem ikke, er det vanskeligt at forholde sig til både litteratur og billedkunst. Og det kan jeg kun være enig i. Uanset religiøs observans er det en del af den vestlige kulturs uomgængelige grundlag. Og så synes jeg iøvrigt, man gør sig selv en tjeneste, hvis man også sørger for at orientere sig i andre religioners store fortællinger.

Jeg scorede fuldt hus i bibelquizzen. Det skyldes vist først og fremmest, at jeg har læst på lektien i det seneste år. Jeg er nemlig ved at skrive en roman, der foregår i et kloster i middelalderen. Det har krævet rigtig meget research. Meget information kan findes på nettet, meget på bibliotekerne og meget i hovederne på kloge folk. Det har været så spændende, at jeg er sikker på jeg kommer til at savne det, når romanen er færdig.

Flodens hemmelighed

I går læste jeg op i Blågårds antikvariat sammen med 2 unge lyrikere (Louise Rosengren og Bjørn Friis Thomsen) og altid gode Nicolai Stochholm. Efter oplæsningen spillede Mads Wæhrens + ensemble. Mads har lavet en dejlig cd, som hedder Flodens hemmelighed, hvor han fortolker 13 Henrik Nordbrandt digte. Det er intelligent og følsomt og værd at lytte til. Nordbrandt optræder også selv på cd'en. Lyt mere her og køb den her.

Går tiden baglæns i andre universer?

Når jeg skriver intenst, kunne jeg skrive syv dage om ugen i timevis. Det ville ikke være særlig sundt. Og skriften ville sikkert ikke blive bedre. Der er nogen, der spørger mig, hvordan jeg kan være så disciplineret, at jeg kan sætte mig ned foran computeren og skrive dag ud og dag ind, når der ikke er nogen, der tvinger mig til det. Men jeg synes, det kræver mere disciplin at holde fri. Det er skrivetrang og arbejdsglæde, der holder mig igang.

Alligevel kan jeg af og til have brug for at blive kickstartet mandag morgen. Nogle gange kræver det mere end stærk grøn te. Idag skete det ved, at jeg faldt over en artikel i Scientific American Digital.

Der kan man blandt andet læse, at universet ser forkert ud, og at tiden i princippet ligeså godt kunne gå baglæns. Et af universets mest unaturlige aspekter er tidsassymetrien. De fysiske love, der ligger bag den måde, universet opfører sig på, skelner ikke mellem fortid og fremtid. Alligevel er det tidlige univers væsensforskelligt fra nutidens univers. Oprindelig var universet velordnet, nu er det kaotisk. Men tiden går alligevel kun i én retning - vi kan ikke lave en omelet og derefter få ægget tilbage i den ubrudte skal. En af forklaringerne er, at vores univers kan være del af et meget større multivers.

Så vågnede jeg. Og før min hjerne koger sammen i forgæves forsøg på at fatte omfanget af det ... sætter jeg mig og skriver igen.

Stilhed og skæbner i hvidt

Der er ganske stille her på bloggen for tiden. Det skyldes først og fremmest, at jeg er begravet til op over begge ører i den roman, jeg er ved at skrive. Alt hvad jeg har at sige, siger jeg til min nye bog. Eller næsten - lidt andet sker der selvfølgelig. Jeg har blandt andet leveret et bidrag til en antologi, der udgives af FADL's forlag. FADL er lægeforeningens forlag, og de har fået den sjove idé at lade en række danske forfattere skrive en lægenovelle. Antologien kommer til marts, og selvom forsiden ligner kitsch, tror jeg ikke man skal regne med, at indholdet er det. Indtil bogen udkommer, kan man læse mere på Facebook, hvor man også kan se et videointerview med mig, hvor jeg udtaler mig om en anden bidragyders novelle.