Opløsning?

Bagsidetekster er vanskelige at skrive. Det bliver ikke lettere, når man skal uddrage essensen af en omfangsrig roman. Jeg har selv været med til at skrive bagsideteksten til Hvad man ikke ved, og synes den er blevet præcis, som den skal være. Alligevel bliver jeg ved med at kredse om, at der står, at den handler om en familie, der går i opløsning. På en måde lyder det forfærdelig trist. Som om de bliver overhældt med syre, forsvinder eller falder fra hinanden.

Det kunne også lyde, som om jeg er en af dem, der begræder kernefamiliens almindelige forfald og skilsmissestatistikkerne. Det er jeg egentlig ikke. Jeg synes hverken, det behøver være en skam eller en ulykke at blive skilt, selvom det kalder på stor ansvarlighed, især hvis der er børn involveret. Jeg ville meget nødigt leve dengang, hvor det var forbundet med social stigmatisering ikke at kunne leve lykkeligt sammen til dagenes ende. Og jeg synes kun verden bliver rigere og bedre, når vi har frihed til at vælge, hvordan vi vil leve - med eller uden børn.

Derfor synes jeg heller ikke, det er helt sandt, at sige at familien i min bog går i opløsning. De holder fast i hinanden trods alt. Men det er man nok nødt til at læse bogen for at blive klogere på.

Nedtælling

Min roman er ankommet, der er tolv dage, til den udkommer. Det er et mærkeligt og særligt øjeblik at have den i hænderne for første gang. Så er den virkelig i verden. Og helt ude af mine hænder.

Ida Balslev-Olesen skal have stor tak for indsatsen med det smukke omslag. På billedet herover kan man ikke se, hvor flot den også er på indersiden af omslaget. Under flapperne finder man nemlig en nattehimmel med månen og Sirius, og det er der også en mening med.

Bagsideteksten lyder sådan her: Hvad man ikke ved beskriver en familie, der går i opløsning i forældrenes ønske om at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer - ikke mindst den seksuelle frigørelse. Romanen handler om forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til.

Det er vanskeligt at koge 541 romansider ned til en lillebitte, repræsentativ tekst. Men det ér det, den handler om. Plus en hel del andet.

Familien hedder Horn til efternavn og består af Alice og Eric og deres tre børn, Marie-Louise, Flora og Martin. Det meste af handlingen foregår mellem 1969 og 1975, og der er afstikkere tilbage i tiden til 1940'erne og 1950'erne.

Som om det ikke var nok, kommer der en bog mere om samme familie. Efter planen til næste efterår.

50 år - 50 bøger

Jyllandsposten har lavet en sommerserie, hvor de udnævner en bog for hvert af de seneste 50 år som årets vigtigste bog. Hildegard er blevet valgt for 2009, det kan man læse i avisen idag. Jeg er særdeles beæret.

August, august

Hver eneste gang, vi når til august, kan jeg næsten ikke tro, det er sandt. At sommeren næsten er forbi, at det bliver mørkere så hurtigt, at børnene skal i skole igen. Det har været en god og lang sommer. Jeg har holdt en oplevelsesrig ferie i USA med min familie. Og så har jeg arbejdet med korrekturen på min kommende roman. Jeg er ikke så vild med den fase. Det er ikke så meget fordi, det kan være kedeligt at skulle det hele igennem en gang til. Det er mere fordi, det endelig går op for mig, at bogen virkelig er færdig og at bordet fanger.

Det er en skrækblandet glæde: Kunne jeg have gjort den bedre? Skulle jeg have valgt at skrive dit eller dat anderledes? Er det virkelig den bog, jeg havde i tankerne?

Jeg genkender heldigvis den store perfektionistiske usikkerhed, der følger det afsluttende arbejde fra alle andre gange, jeg har udgivet en digtsamling eller roman. Det er en del af processen fra idé til bog, det er de sidste krampetrækninger.

Så er jeg endnu engang lykkelig for at have verdens bedste redaktør. På det her tidspunkt er hun kaptajnen med overblikket. Jeg har gjort mit arbejde, jeg drukner i detaljer og tager stilling til kommentarer. Jeg lufter min usikkerhed, den som følger (næsten) enhver skrivende og som kommer til at virke eksistentiel. Hun lytter, beroliger, tager stilling og sørger for, at det hele bliver flettet og ordnet, at den store tidsplan holder - alt det der gør mit manuskript til en bog, som jeg får i hænderne inden alt for længe.

August er også måneden for Louisiana Literature. En skøn litteraturfestival som afholdes på Louisiana. I år er der som sædvanlig mange spændende navne på programmet. Har man billet til Louisiana kan man gå til alle arrangementerne. Man kan også købe en billet til alle dagene. Selv optræder jeg med oplæsning fra min kommende roman søndag d. 26.8 klokken 12 i Giacometti-salen. Umiddelbart efter kan man høre mine digte sat i musik af Jomi Massage. Hendes optræden gentages klokken 16.

Samme dag prædiker jeg i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro. Det er klokken 14 og er et led i et samarbejde mellem kirken, Pablo Llambias og Gyldendal, hvor en række danske forfattere får lov til at indtage prædikestolen.

Udgivelsesdato

Min nye roman udkommer d. 20. september. Jeg kom lige hjem fra ferie til førstekorrekturen, som nu er afleveret og ekspederet videre i systemet.

Bogen hedder "Hvad man ikke ved" og foregår i 1960'erne og 70'erne med afstikkere og tilbageblik til 40'erne og 50'erne. Jeg glæder mig til at kunne vise omslaget inden længe. Det er Ida Balslev-Olesen, der laver det, og det bliver vældig flot.

Italien

Jeg er netop kommet hjem efter fem dage i Italien. Det var mit italienske forlag, Sonzogni, der havde inviteret mig i anledning af udgivelsen af Hildegard II. Jeg skulle optræde ved to forskellige litteraturfestivaler i hhv Cremona og Milano. Der blev også tid til at give et par interviews.

Cremona er en middelalderby knap 100 kilometer fra Milano. Det er en gammel violinbygger-by, hvor også Antonio Stradivari havde hjemme. Arrangementet i Cremona fandt sted i Stradivaris hus. Der var oplæsning på italiensk, en lutspillende middelaldermusiker og sceneinterview med mig. Det var meget stemningsfuldt.

I Milano optrådte jeg på en festival for dansk kultur.

Det var rart at møde nogle af mine italienske læsere og sjovt at signere italienske eksemplarer af mine bøger. Og så blev jeg naturligvis helt vildt glad for at høre, at Hildegard er Sonzognis bedst sælgende titel. Det er ikke verdens største forlag, men alligevel.

Jeg havde mand og yngste barn med. De gik ture, mens jeg optrådte, og resten af tiden holdt vi fri sammen. Det var dejligt og tiltrængt, eftersom jeg dagen inden havde afleveret hele mit omfangsrige manuskript til min redaktør.

Den nye roman udkommer sidst i september, og den vil jeg skrive meget mere om snart.

Dråbers logik

Nu er min og Jomi Massages plade udkommet. Den hedder Dråbers logik. På Geiger Records hjemmeside, kan man se, hvor den kan købes. CD'en er blevet lidt forsinket, så i et par uger endnu, kan den kun fås som LP.