Svært eller ikke så svært

I Politiken var der en omtale i anledning af prisen. Der stod, at jeg har udtalt, at det er betydeligt sværere at skrive fortsættelsen til Hildegard, end jeg havde troet, det ville være. Det jeg i virkeligheden sagde var, at jeg havde regnet med, det ville blive meget lettere at skrive fortsættelsen, fordi jeg allerede har researchet så meget, men at det har vist sig ikke at holde stik. Nu er jeg nemlig nødt til at researche helt andre ting og finde nye veje til min Hildegard. Det er et stort arbejde at skrive en bog i det hele taget: Dag efter dag foran computeren, aften efter aften fordybet i bøger, time efter time optaget af idéer, ord, tusinde tråde der skal holdes styr på. Det er krævende, det er klart. Nogle gange er det også frustrerende, hvis noget er lang tid om at falde på plads eller finde sin form. Men det er ikke svært at finde på eller komme igang. Det er meget sværere at skulle standse, når arbejdsdagen slutter. For jeg er fuld af begejstring over at skrive om Hildegard.

Jeg læser aldrig i mine egne bøger, når de først er blevet trykt. Kun i brudstykker, når jeg er ude og læse op. Men nu skal Hildegard indlæses som lydbog, og jeg fået lov til selv at gøre det. Idag var det min første dag i studiet. Det var sjovt, men efter de 4 timer, der var sat af til dagens sider, var jeg helt udmattet. Så meget er jeg alligevel ikke vant til at tale, og så koncentreret er jeg ikke vant til at læse op. Jeg ved ikke præcis hvornår man kan få lydbogen, men jeg er i hvert fald færdig med at indlæse i slutningen af måneden.

Og så er jeg ved at fylde kalenderen op med oplæsningsarrangementer og foredrag. Der sker så mange gode og spændende ting med Hildegard. En ting er helt sikker: Det er i hvert fald ikke svært at være glad i disse dage.