Hildegardnyt og miljøprofetier

Hildegard har sneget sig ind på bestsellerlisten, og jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg får også en del mails og henvendelser fra folk, der har læst bogen, og jeg bliver lige glad hver eneste gang. Det er skønt for mig at møde mine læsere - både på den måde, og når jeg er ude og fortælle om Hildegard. Det sker også ofte, at en eller anden stiller et spørgsmål, som i den grad får mig til at tænke, og på den måde fornemmer jeg, at inspirationen går begge veje.

Jeg har også fået en meget dejlig anmeldelse i en norsk avis, selvom Hildegard ikke er oversat til norsk. Hildegard får to hele sider, og anmelderen er begejstret. Anmeldelsen begynder sådan her "Det er en forrykende roman. Vi drives fra side til side til side 397 og lurer på hvor tiden blir av og hvorfor vi sitter med mugglukten av rå klosterganger og duften av en blomstrende urtehage rundt oss - stille, tunge, sommernetter og lurveleven bak dørene i de mørkeste rommene."

Imens sidder jeg og skriver og skriver på fortsættelsen. Det bringer mig vidt omkring, hvad angår research. Netop nu er jeg ved at læse en bog, der hedder "The Medieval Machine". Den handler om det forfatteren, Jean Gimpel, kalder middelalderens industrielle revolution og ud over at fortælle om mekaniske anordninger, kan man også læse om forureningsproblemer og overdreven skovhugst i middelalderen.

Og så kan man passende opholde sig et øjeblik ved, hvad den historiske Hildegard af Bingen selv havde at sige om, hvad der sker, når menneskene svigter deres ansvar for naturen:

Ligesådan udspyr luften talrige urenheder på grund af menneskene, idet den udsender en naturstridig og usund fugtighed, som får alt til at visne - planter, frugter og alt det grønne, som skulle have tjent mennesker til næring.