Anmeldelser

Det har været en vild, træt og glad udgivelses-uge.

Hvad man ikke ved har fået fine anmeldelser, og det er jeg selvfølgelig ualmindelig glad for.

I Weekendavisen kalder Klaus Rothstein bogen for en vellykket og grum psykologisk velfærdsthriller, som er på højde med Hildegard-bøgerne. Han mener at det er en roman, som alle kan spejle sig i.

I Information skriver Marie Louise Kjølbye, at jeg "har en fabelagtig evne til at kalde indre universer til live (...) beskrevet med en minutiøs sanselighed, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen mestrer."

I Kristeligt Dagblad skriver Nils Gunder Hansen, at bogens er lykkedes "i emninent grad" og kalder det ligefrem "realistisk litteratur som kunstnerisk mirakel."

I Jyllandsposten skriver Henriette Bacher Lind, at det er "en velklingende roman om mislyden mellem ideal og virkelighed."

Eva Pohl fra Berlingske Tidende synes, "der kastes modige blikke på familien og den seksuelle frigørelse i 1960'erne og 1970'erne" og at det gøres både med glimt i øjet og en dynamik der peger frem.

Marie Tetzlaff er i Politiken ikke glad for, at hun på den ene side læser det som en Danmarkskrønike og på den anden side ikke kan stedfæste romanen, eftersom geografien og stednavnene ikke er genkendeligt danske. Selvom hun synes, at det trækker ned (hvor f. eks Nils Gunder Hansen tværtimod synes det lægger til) skriver hun, at mit "...speciale er stadig at skrive krøniker med hyppig inddragelse af hovedpersonernes indre liv og originale, sanselige beskrivelse." Hun sammenligner med universet i Mad Men, med Christian Kampmanns Gregersen-saga og med Kirsten Thorups "Himmel og Helvede."

I Elle (hvor man også kan læse et lille interview med mig) kommer Marie Louise Wedel Bruun også til at tænke på Mad Men og skriver, at det er "en af årets store bøger. Det bliver svært at vente på toeren (...) succesforfatteren bag Hildegard-bøgerne imponerer igen med en pageturner af rang."