Skrive, skrive, skrive og tale.

... det er, hvad jeg foretager mig for tiden. Fortsættelsen til "Hvad man ikke ved" skal udkomme til efteråret. Jeg befinder mig heldigvis stadigvæk godt i mine personers selskab. Så godt, at jeg sidder ved computeren, så snart familien er ude af døren og meget af tiden kun længes efter at skrive endnu mere.

Jeg holder også en del foredrag. Det kan godt være krævende at navigere mellem to så forskellige verdner - at veksle mellem stille, isolerede, indadvendte dage og udadvendte, optrædende aftner. Det er krævende, men det er det værd. Det jeg bedst kan lide ved at holde foredrag, er de inspirerende samtaler, der opstår på baggrund af læsernes spørgsmål og fortællinger. Jeg bliver opløftet og føler mig priviligeret, over talrige møder med spændende og søde mennesker rundt i hele landet.

For et par uger siden, fik jeg mulighed for at optræde i rollen som interviewer i stedet, da jeg talte med Suzanne Brøgger om hendes nyeste roman "Til T" i Skuespilhuset. Det var en skøn eftermiddag. Jeg var meget glad for og berørt af romanen, og det var herligt at få chancen for at tale med forfatteren bagefter. Udover at være en virtuos forfatter er hun skarp og vidende, og jeg kan ikke anbefale hendes forfatterskab nok. "Til T" er en krævende, rig og facetteret roman. Den er hjerteskærende, tragisk, komisk og meget rørende. Den handler om en familie i slutningen af 1950'erne, om modernitet, kønsroller, psykisk sygdom, familier, mødre, fædre, døtre, Peter Plys-figurer og meget, meget mere. Jeg har svært ved at følge Politikens anmelders forvirring og synes i modsætning til hende, at det er en både vellykket, sprudlende og vigtig roman.

Og så har jeg lige opdaget denne fine omtale af min bog i Villabyerne. Tak for den.