Jeg er tilbage

Jeg har holdt en lang pause fra bloggen. Først skulle jeg skrive en roman færdig, så skulle jeg læse korrektur på de frygtelig mange sider, og endelig tog jeg på ferie.

Fire børn mellem et og seksten år og to voksne på vandretur langs kysten i Cornwall. Stejle klipper, havfugle, at kunne se havet hele tiden. At sætte ét ben foran et andet, at koncentrere sig om at holde balancen på klippebrokker og smalle stier med den yngste på ryggen. Sol og vind og en lille smule regn, engelske badebyer, skønne strande og iskoldt vand. At nå trætte og glade frem til den næste bed & breakfast, at spise på den lokale pub, at være langt fra alting og uden mobilforbindelse. Det var den perfekte kur mod den mentale udmattelse, der fulgte færdiggørelsen af min bog.

At skrive to store romaner i et hug er som at bestige et bjerg lige efter at have afsluttet et maraton. Det har været både anstrengende og vidunderligt. Da vi tog afsted, var jeg tappet for kræfter, nu er energien vendt tilbage. Mens der arbejdes med boglancering og planlægning af efterårets foredrag, tænker jeg med spænding og hemmelig glæde på det næste projekt, jeg vil kaste mig over. Det kommer nok til at vare lang tid, før jeg skriver om det her, men jeg kan afsløre, at jeg har planer om at rejse tilbage i tiden igen, og at jeg ved, at jeg har meget research foran mig.

Nu er den nye roman i trykken og udkommer d.1.10. Det er den selvstændige og afsluttende fortsættelse til Hvad man ikke ved, som udkom sidste efterår. Den nye bog dækker tiden fra 1975 - 1992 og har titlen Hvis sandheden skal frem. Midterbarnet Flora er den centrale hovedperson, og det er en lysere bog end den foregående. Jeg glæder mig til det hele.