Man kan regne med Ekstrabladet. Deres anmeldelse af "Hvis sandheden skal frem" har overskriften Svælger i sex. Og lover læseren både gruppeknald og lesbisk lir.
Jeg er bange for, at det er falsk varebetegnelse. Det er sandt, at jeg ikke skriver specielt floromvundet om sex, og eftersom min hovedperson er en del af et frigjort 70'er-kollektiv-miljø, fylder sex naturligvis noget i romanen.
Alligevel får jeg lyst til at sige: Så er det heller ikke værre.
Det er en ret tyk roman, hvor jeg følger en familie i sytten år. I løbet af den tid har Flora to kærester, to elskere, en kortvarig affære med en anden kvinde og så en række løse forbindelser, som jeg kun berører overfladisk. To gange skriver jeg om, at hun er sammen med flere på en gang. Sidemæssigt fylder det ikke voldsomt meget. Derudover tænker hun en del på sex, længes som ung efter at komme af med sin mødom og har nogle ophedede diskussioner med sine kærester og elskere om troskab og mangel på samme. Floras far og hans kæreste dyrker også sex, men de taler om og tænker på helt andre ting det meste af tiden.
Er det virkelig nok til at berettige Ekstrabladets overskrift? Og det for mig overraskende ensidige fokus på de eksplicitte sexscener? Åbenbart. Og i så fald er jeg endnu en gang overbevist om, at vi ikke har helt så afslappet et forhold til vores kroppe og seksualitet, som jeg troede... og som blomsterbørnene drømte om.
I år 2000 blev der offentliggjort en dansk undersøgelse, der sammenlignede mennesker født før 1920 med mennesker født efter 1960. Der kunne man blandt andet læse, at blandt de yngre mænd og kvinder havde 42% haft mere end ti seksualpartnere. Blandt de ældre var tallet for kvinder 1% og 17% for mændene. Den seksuelle debutalder var 16 år for både piger og drenge.
Tallene afslører, at ligestillingen er slået igennem i seksualvanerne, og det er nærliggende at tænke, at den seksuelle revolution har en del af æren. P-piller, fri abort, kvinder på arbejdsmarkedets økonomiske uafhængighed af mænd. At flere mennesker har sex med flere i løbet af et liv, kan man mene om hvad man vil. Jeg synes, det er svært at forestille sig, at det ikke skulle smitte af på vores forhold, ægteskaber og følelsesliv. Et samfunds holdning til sex er et barometer, der fortæller meget om vores selvopfattelse og relationer. Det er en af grundene til, at det er interessant. Og til at jeg ville skrive en bog, der blandt andet forsøger at indkredse, hvordan seksualitet og især kvinders mulighed for at udtrykke sig seksuelt har ændret sig gennem tiden. Det handler nemlig slet ikke kun om sex.
I morgen aften optræder jeg i 2. sektion på DR2. Programmet skal optages i morgen formiddag, og jeg ved, at vinklingen bliver meget mindre sex-fikseret, end den har været andre steder. Det glæder jeg mig egentlig til.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Hej Anne Lise
Glem Ekstra Bladet. Ingen regner med dem, og ingen af deres læsere kunne nogensinde drømme om at købe en bog. Det er meget værre, at også formodet seriøse medier skvulper rundt på det plan. Se bare i sidste uge, da den ærværdige Moths Ordbog blev relanceret - selv statsradiofoniens reportere kunne ikke dy sig for "kusse"-overskrifterne.
Men nu er jeg blevet nysgerrig og har bestilt din bog. Jeg glæder mig til selv at konstatere, om der er mest Anaïs Nin eller Italo Svevo.
Bacchus
Ps. Jeg var selv barn i 70'erne, betragtede flipperiet fra nærmeste hold og foragtede det. Det eneste gode ved det årti var efter min mening den seksuelle frigørelse - som nu er ved at blive afløst af snerperi. Ak ja - tingene går altid i cirkler.
Hej Bacchus
Jeg bliver til stadighed overrasket over, den måde hvorpå det seksuelle kan vække opsigt. Og tænker det egentlig også er et udtryk for det, du kalder snerperi. Jeg håber du kan lide min bog - hovedtemaet er i hvert fald den seksuelle frigørelse :-)
Mange hilsner
Anne Lise
Post a Comment