9x9x9

Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater og Gyldendal samarbejder om forestillingen 9x9x9 som netop har haft premiere i dag.

Ni forfattere har hver valgt et billede fra museets samlinger og fået frie hænder til at skrive en tekst. Ni skuespillere opfører teksterne foran billederne ni søndage i løbet af efteråret.

Jeg har selv skrevet om Abraham Bloemaerts Apollon og Diana straffer Niobe ved at dræbe hendes børn. Billedet er fra 1591 og motivet er grusomt.

Da jeg skulle finde mit maleri, var der kun salene med ældre europæisk kunst tilbage. Da jeg primært holder af moderne kunst, var det en vanskelig opgave at vælge. Jeg kan sagtens se at ældre værker er kunsthistorisk interessante, at de kan være sublimt udført osv - men af en eller anden grund bliver jeg sjældent grebet. Jeg bliver så underligt træt, når jeg går gennem de sale på museet.

Da jeg kom til Bloemaerts maleri, blev jeg overvældet - ikke af skønhed eller rørelse, men først og fremmest fordi jeg blev frastødt. Det er mig ubegribeligt, at man kan forvandle så tragisk en fortælling - Niobes ni børn bliver dræbt fordi deres mor pralede med sin frugtbarhed - til et uempatisk studie i anatomi, skønhed og ophøjethed. Og det var i virkeligheden den undren, der satte mig i gang.

Andrea Vagn Jensen fremfører teksten, og det gør hun meget, meget fint. Det fungerer vældig godt, at gå fra værk til værk og høre meget forskelligartede tekster fremført af dygtige skuespillere.

Man kan læse om de andre forfattere, værker og skuespillere og købe sin billet her.