Ud

Før i tiden var jeg bange for at køre i metro og i elevator. For at sejle og flyve og bevæge mig nogen steder hen i det hele taget. For vaccinationer og medicin og sygdomme. Tanken om at være afskåret fra omverden på en ø skræmte mig fra vid og sans. Også selv om den ø f. eks lå i Danmark. Jeg var sådan set også bange, når jeg ikke foretog mig noget særligt. Jeg var et omvandrende hamsterhjul af angst og bekymringer.

Af grunde jeg ikke kan gøre rede for, blev jeg ved med at gøre de ting, der tændte min angst. Igen og igen og igen. Og gjorde en hel masse andet også. Det virkede. Nogle dage er jeg stadig tyndhudet og overfølsom og optaget af katastrofer. De fleste dage er jeg ikke. Min verden har forandret sig.

På fredag rejser jeg til Etiopien i ti dage for at lave research til en roman, jeg er ved at skrive. Jeg er ikke 100% zen hele tiden, men jeg glæder mig vildt alligevel. Det er et fremskridt, der gør mig ualmindelig glad.