Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Friday, April 10, 2009

Skæber i hvidt

Så er samlingen af moderne lægenoveller udkommet. Det er FADLs (foreningen af danske lægestuderendes) forlag, der står bag udgivelsen, hvor jeg og 11 andre danske forfattere giver meget forskellige bud på fortolkninger af genren. Det eneste krav til skrivningen var, at der skulle optræde en læge i novellen. Der er langt fra trivialnovellerne til de historier, man kan læse i "Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter," og det er noget af det, der gør udgivelsen så sjov.

Min novelle har titlen "Skilt" - den handler om en mandlig læge, der har store problemer med kærligheden.

Ud over at være gode til at få idéer, har bagmændene fra FADL's forlag vist sig at være suveræne til markedsføring. De har oprettet en gruppe på Facebook, hvor man kunne følge med op til udgivelsen, og hvor man også kan se videointerviews med bidragsyderne.

Bogen har fået en del omtale og fin modtagelse i bl.a Politiken ,Berlingske Tidende og Information.