I løbet af foråret bliver jeg færdig med min kommende roman. Den har ikke fået titel endnu, men den udkommer til efteråret. Den bliver ret omfattende, men som noget helt nyt: Kun i ét bind.
Der ligger et gigantisk researcharbejde bag, som af og til har været ved at tage pippet fra mig. Mest fordi det længe var svært at få fat i ordentlige kilder og vanskeligt at komme til at besøge de steder, hvor handlingen udspiller sig. Men så indtraf magien i løbet af sommeren: Jeg begyndte at møde mennesker - til middagsselskaber, når jeg holdt foredrag, gennem venners venner - som var eksperter i lige præcis dét, jeg gerne ville vide noget om. Eller som kendte en, der var. Og jeg tog på min hidtil mest fantastiske research-rejse til Etiopien.
Romanen handler om Dronningen af Saba og Kong Salomon. Den historie findes både i Biblen, Koranen og i det etiopiske nationalkvad Kebra Negast. Skildringen af Salomon er tilmed meget ens i Islam (hvor han kaldes Sulayman og er profet) og i Det Gamle Testamente. Der er meget diskussion om, hvor Saba egentlig lå og om hvor Dronningen stammede fra (og om hun overhovedet fandtes). I min historie kommer hun fra Etiopien og hedder Makeda, som etioperne mener, hun gjorde. Og det sabeanske rige sig strækker sig fra Etiopien til Yemen.
Grunden til at jeg kastede min kærlighed på hende er ganske personlig, og den fortæller jeg en anden gang.
På billedet kan man se en etiopisk gengivelse af Makeda. Og jeg siger jer, hun er et spændende bekendtskab.