Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Friday, May 30, 2008

My mission is to communicate

My mission is to communicate, to wake people up, to accept their energy and to give them mine. Sådan formulerer Patti Smith et på én gang stort og ydmygt ønske i Steven Sebrings dokumentarfilm "Dream of Life," som har haft premiere på filmfestivaler dette forår. Filmen er ikke blevet entydigt godt modtaget. Den er blevet beskyldt for ikke at bibringe noget nyt og for ikke at have et klart sigte. Men jeg glæder mig til at se den alligevel. Hun er intens, magisk, voldsom i sin ærlighed. Billederne rækker, stemmen rækker. Tjek www.dreamoflifethemovie.com

Friday, May 23, 2008

Lidt nyt om Ingen

Jeg er blevet interviewet til et blad, der hedder "Kulør". Det handler egentlig ikke om "Ingen" men det handler om mig, fordi jeg har skrevet "Ingen". Det bliver bragt i juli-nummeret, så vidt jeg kan forstå.

Og så glæder jeg mig over, at der kun er 141 eksemplarer tilbage af 1.oplag af "Ingen".

Til gengæld kunne der desværre ikke blive plads til mig på Litteraturfestival Copenhagen 2008, fik jeg at vide. Ikke med mindre jeg er Salman Rushdie. Og det er jeg ikke. Men hvem er alle de andre så?

Humument

De fleste bøger ser mere eller mindre ens ud indeni. Sort tekst på hvid baggrund. Arial, Century, Garamond, Palatino, Times, Tahoma, men ellers ens.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, når det ikke forholder sådan. Når billeder og grafiske eksperimenter går op i en højere enhed med ordene og skaber et tredje rum i værket. Så er det ikke længere bare illustrationer, der står og råber til ordene på den modsatte side. Det er heller ikke undertekster til billeder. Istedet opstår et udefinerligt sted, hvor betydning genereres anarkistisk og endeløst.

Et meget smukt og radikalt eksempel er Tom Phillips "A Humument". I midten af 60erne tog Phillips forfatteren W.H.Mallock's glemte victorianske roman "A Human Document" og arbejdede med teksten for at skabe et helt andet værk. Ud af det opstod "A Humument". Den blev udgivet første gang i 1980'erne, men jeg har først opdaget den nu.

Om værket siger Phillips selv: Jeg udplyndrede, minerede og nedbrød teksten for at få den til at afgive spøgelser af andre mulige historier, scener, digte, erotiske episoder og surrealistiske katastrofer, der så ud til at være skjult mellem dens vægge af ord. Mens jeg arbejdede på den, erstattede jeg den tekst, som jeg skrællede af med alle mulige slags visuelle billeder. Blandt andre erindringer, drømme og reflektioner begyndte jeg at fortælle og afbilde den triste historie om Bill Toge, en af kærlighedens tilskadekomne.

"A Humument" er dybt fascinerende, foruroligende, smuk, morsom og farvestrålende. Den er erotisk, uhyggelig, tankevækkende. Og så har kunstneren været så gavmild at lave en hjemmeside, hvor man kan se alle bogens sider (se link). Hvis det ikke er nok, kan man købe bogen hos www.amazon.co.uk for mindre end 120 kroner.

Friday, May 16, 2008

audioPoesi

Jeg mødte Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen første gang i 2003, hvor vi blev sat sammen i forbindelse med Lyd+Litteratur 2. Det var en del af det suveræne århusianske koncept "Litteraturen på scenen". Signe og jeg var enige om, at vi gerne ville lave noget, der ikke bare var mine digte + akkompagnement. Det skulle ikke være ord pakket ind i lydtæppe, men et ægte møde mellem mine digte og hendes musik, et frugtbart møde, en sammensmeltning af to verdener.

Jomi Massage er et fænomenalt inspirerende bekendtskab. Hun er ukonventionel, eksperimenterende, kunstnerisk kompromisløs og aldrig bange for at gå nye veje. At ankomme til hendes øvelokale med mine digtsamlinger under armen, at blive inviteret indefor i hendes lydunivers var en form for poetisk udgravningsarbejde. Signes læsning, mine ord, to stemmer og en guitar. For mig var det en stor oplevelse at Signe fandt sine egne veje ind i mine digte, så dem gennem sin musikalske prisme og viste mig nye sider af mine egne ord.

Lyden lukker digtene op. Det gælder for de fleste digte. At de viser sig frem, når man læser dem op. Og det gælder i særdeleshed, når man følger dem gennem Jomi Massages stemningsmættede og hypnotiske lydland. På www.litteraturnu.dk synes anmelderen, at vores bidrag skiller sig ud ved dets vellykkethed. Det skal "høres og nydes, ikke forklares her," skriver hun. Og det er mit ønske at mange flere ville møde digte sådan. Overgive sig, lytte og nyde. Det er også at forstå.

Jomi Massage og jeg har optrådt sammen flere gange, og kommer helt sikkert til det igen. Vi har også planer om en cd-udgivelse, men indtil videre kan to af vores numre høres på "audioPoesi - en antologi" som er den første udgivelse på Geiger Records Lyd+Litteratur-serie og udgives i samarbejde med CrossArt og Husets Forlag.
De øvrige medvirkende på cd-en er:

Janus Kodal og Turbulens
MikkelModulererMarius (Marius Nørup-Nielsen & Mikkel Meyer)
Nye Rør (Mads Eslund, Martin Sommer og Anders Birk)
T.S. Høeg og Troels Bech
Forgetting Feet
M/S schwth (Morten Søndergaard & Schweppenhäuser/Thomsen)

audioPoesi er 70 minutters spændende lyd og poesi + en booklet med de medvirkende forfatteres tekster. Lige nu er den udsolgt, men den genoptrykkes og kan forudbestilles gennem Husets Forlag.

For anmeldelser osv se links her på siden.

Tuesday, May 6, 2008

Hvad skete der med Virginia Woolf?

En solskinsmorgen på et stille og småblomstret hotel i Bloomsbury, London. På lydløse listefødder har en af hotellets ansatte igen stukket Daily Telegraph ind under døren. Dagen før havde den engelse forfatter Sebastian Faulks lavet en liste over de 40 bøger, der har inspireret ham mest i hans forfatterskab. Og nu er det Telegraphs anmelderes tur. Otte anmeldere, heraf to kvindelige, anbefaler ialt 40 værker "that would never have won the Booker, but nevertheless won a place in their hearts." I håb om at blive inspireret gennemgår jeg listen nøje. Og bliver vanvittigt irriteret. Så tæller jeg. 40 forfattere - 35 mænd og 5 kvinder. Blandt kvinderne er én forfatter til en bog om englændernes madvaner. En anden er Daisy Ashford, der skrev romanen "The young visiters" (stavefejlen er hendes) som 9-årig. Hun holdt op med at skrive som teenager.

Nederst på siden reklamerer avisen for sig selv: More inspired choices at telegraph.co.uk/books

Jeg tror jeg springer over og lader mig inspirere andre steder.

Blood on paper

"Blood on paper" er en udstilling på Victoria & Albert museet i London. Idéen med udstillingen er at vise nogle af de eksperimenterende, usædvanlige, ekstraordinære måder moderne kunstnere har forholdt sig til bogen som form. Det er en lille, intens og usandsynlig smuk udstilling.

Der er blevet plads til traditionelle kunstbøger - med illustrationer der enten er nydeligt placeret side om side med teksten eller bevæger sig udfordrende ind over teksten. Og der er blevet plads til installationsprægede værker og kommentarer til bogen som institution eller begreb. Der er blod, mudder og blæk på papiret. Der er sår, flænger og strålende farver. Bronce, messing og stål. Der er notesbøger, digtbøger, ulæselige bøger og et hus til de søvnløse fuldt af nummererede drømme.

Og så er der Cai Guo Qiang's "Danger book: Suicide Fireworks". Det er en bog fuld af tegninger lavet af brændbart, klæbende materiale. Qiang har lagt krudt ind i alle siderne. På en skærm kan man se, hvordan kunstneren sætter ild til sit eget eksemplar og ved siden af er resterne af bogen udstillet - aske, sod, og brændte sider.

Selvfølgelig var udstillingen velbesøgt. Og selvfølgelig kan man købe en forrygende bog om udstillingen for under 500 kroner. I præsentationen af udstillingen skriver museet, at det også er en kommentar til en tid, hvor bogen udfordres af andre medier. En yderst berigende kommentar.