Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Sunday, June 29, 2008

Ingen bliver anbefalet

Under overskriften "Bøger skrevet af kendte forfattere, II" anbefaler Henriette E. Møller "Ingen" på sin fine blog. Den anbefaling er jeg meget glad for.

Jeg har fået mange henvendelser fra folk, der har læst "Ingen" og er blevet berørt af den. Det gør mig ægte glad hver gang. Det meste af tiden arbejder jeg i stilhed, helt alene foran min computer. Det er et mærkeligt og isoleret arbejdsliv, og når jeg skriver, kan det let komme til at føles, som om der er så stille, at mine bøger slet ikke eksisterer. Derfor er det så dejligt, at høre fra mennesker, der har glæde af mine bøger.

Jeg skriver fordi, det er det, jeg er bedst til, og fordi jeg elsker at skrive. Jeg skriver også i håb om at nå andre mennesker, og for at give mit (lillebitte) bidrag til verden

Tuesday, June 24, 2008

Salka Valka

Jeg har netop læst og anmeldt Halldór Laxness fremragende roman "Salka Valka" fra 1934. Laxness fik fuldt fortjent Nobelprisen i 1955 og kan, i modsætning til mange andre prismodtagere, læses med fuldt udbytte idag. Det er verdenslitteratur og det holder. Min anmeldelse kan læses på www.berlingske.dk

Thursday, June 12, 2008

Boganbefalinger til P2

Jeg anbefaler jævnligt bøger til P2's kulturguide, som bliver sendt lørdag formiddag. På lørdag kan man høre mig anbefale Henriette E Møllers "Kaiser" (som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen), Mervyn Peakes "Titus alene" og Torgny Lindgreens "Norrlands akvavit".

"Titus alene" (fra 1959) er tredje bind i Mervyn Peakes forunderlige og bemærkelsesværdige trilogi om slottet Gormenghast og slægten Groan. Peake ville skrive fem bind, men døde i 1968 før han nåede det. Peakes bøger er blevet kaldt fantasy, samfundskritik og analogi over klassesamfundet. Men lige meget hvad man kalder det, er det littartur der holder - sansemættet, fabulerende, eventyrligt, sørgeligt, morsomt og stærkt foruroligende. Oversættelsen af Arne Keller er fremragende og forlaget Ries skal have ros for at udgive Peakes værk på dansk.

Torgny Lindgreen er en af Sveriges helt store forfattere, som er skammeligt lidt kendt i Danmark. "Norrlands Akvavit" er den på samme tid morsomme og tragiske historie om den 83-årige Olof Helmersson, der i sin tid har stået i spidsen for en vækkelse, der frelste 416 sjæle i et tyndt befolket område i Västerbotten. I sin fremskredne alder er det gået op for ham, at frelsen ikke eksisterer og gudstroen er det rene vanvid. Og så vender han tilbage for at af-frelse de, som endnu er i live.


Sunday, June 8, 2008

Møn

Jeg har været på Møn i nogle dage. Det så sådan ud:



Det var meningen, jeg ville holde fri, fordi jeg har skrevet så meget på min nye bog i den seneste tid. Jeg skrev ikke, men jeg holdt heller ikke fri. Mit kontor sidder mest mellem ørerne.

Thursday, June 5, 2008

Litteraturfestival

Så skal jeg alligevel deltage i den danske festival med det engelske navn, Copenhagen Literature Festival 2008. Det bliver søndag formiddag, hvor man kan høre mig læse op af Ingen. Jeg skal læse op ved et arrangement med "den yngste litteratur" - så det er helt klart bedre end botox.

Litteraturfestivalen er et rigtig godt initiativ, og jeg håber at succesen bliver gentaget næste år - med et forhåbentlig endnu bredere program.

Sunday, June 1, 2008

Anbefaling

Jeg er netop blevet færdig med Henriette E. Møllers dejlige roman "Kaiser," som er udkommet dette forår. Det er en på én gang stilfærdig og stormfuld roman om familien Kaiser.

Gamle Albert Kaiser ligger for døden omgivet af kvinderne i sit liv: Ebba, hans hustru gennem alle årene, datteren Agnete og det voksne barnebarn Ida. De har hver deres historie om Albert, hver deres hemmeligheder, fortielser, drømme og sorg. Under 2. verdenskrig havde Ebba et forhold til en tysk soldat, mens hun var gift med Albert. Selvom det aldrig er blevet sagt højt, har Albert lidt under den nagende tvivl om, hvorvidt han er far til Agnete. Det skaber en smertefuld afstand mellem dem, som kommer til at præge Agnetes selvopfattelse og verdensbillede. Senere får hun selv Ida med en tysk mand, der er gift og ikke ønsker at have noget med sin datter at gøre.

Der er en fin og sitrende melankoli i romanen, som først og fremmes bæres af det smukke, gennemarbejdede sprog. Henriette E. Møller har en ganske særlig måde at skrive på. Der er mange gentagelser i sætningerne, småbitte forskydninger og omrokeringer, der føjer sig sammen til en original og koncentreret stemme.
De cirklende sætninger spejler også historien, der går i ring. Men det er aldrig en fuldstændig ringslutning. Det er snarere som at vinde garn - et stadigt voksende garnnøgle, lag på lag på lag.

Samtidig med, man indfanges af fortællingen og de meget levende persontegninger, bremser sætningerne læsetempoet på en vidunderligt meditativ måde. Det er ikke en roman, man skal jage igennem. Den skal nydes for sproget, for stemmen og for den vemodige familiehistorie.