Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Tuesday, October 7, 2014

Ud

Før i tiden var jeg bange for at køre i metro og i elevator. For at sejle og flyve og bevæge mig nogen steder hen i det hele taget. For vaccinationer og medicin og sygdomme. Tanken om at være afskåret fra omverden på en ø skræmte mig fra vid og sans. Også selv om den ø f. eks lå i Danmark. Jeg var sådan set også bange, når jeg ikke foretog mig noget særligt. Jeg var et omvandrende hamsterhjul af angst og bekymringer.

Af grunde jeg ikke kan gøre rede for, blev jeg ved med at gøre de ting, der tændte min angst. Igen og igen og igen. Og gjorde en hel masse andet også. Det virkede. Nogle dage er jeg stadig tyndhudet og overfølsom og optaget af katastrofer. De fleste dage er jeg ikke. Min verden har forandret sig.

På fredag rejser jeg til Etiopien i ti dage for at lave research til en roman, jeg er ved at skrive. Jeg er ikke 100% zen hele tiden, men jeg glæder mig vildt alligevel. Det er et fremskridt, der gør mig ualmindelig glad.

Sunday, October 5, 2014

9x9x9

Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater og Gyldendal samarbejder om forestillingen 9x9x9 som netop har haft premiere i dag.

Ni forfattere har hver valgt et billede fra museets samlinger og fået frie hænder til at skrive en tekst. Ni skuespillere opfører teksterne foran billederne ni søndage i løbet af efteråret.

Jeg har selv skrevet om Abraham Bloemaerts Apollon og Diana straffer Niobe ved at dræbe hendes børn. Billedet er fra 1591 og motivet er grusomt.

Da jeg skulle finde mit maleri, var der kun salene med ældre europæisk kunst tilbage. Da jeg primært holder af moderne kunst, var det en vanskelig opgave at vælge. Jeg kan sagtens se at ældre værker er kunsthistorisk interessante, at de kan være sublimt udført osv - men af en eller anden grund bliver jeg sjældent grebet. Jeg bliver så underligt træt, når jeg går gennem de sale på museet.

Da jeg kom til Bloemaerts maleri, blev jeg overvældet - ikke af skønhed eller rørelse, men først og fremmest fordi jeg blev frastødt. Det er mig ubegribeligt, at man kan forvandle så tragisk en fortælling - Niobes ni børn bliver dræbt fordi deres mor pralede med sin frugtbarhed - til et uempatisk studie i anatomi, skønhed og ophøjethed. Og det var i virkeligheden den undren, der satte mig i gang.

Andrea Vagn Jensen fremfører teksten, og det gør hun meget, meget fint. Det fungerer vældig godt, at gå fra værk til værk og høre meget forskelligartede tekster fremført af dygtige skuespillere.

Man kan læse om de andre forfattere, værker og skuespillere og købe sin billet her.

Thursday, June 26, 2014

Stille her, snart ferie.

Første halvdel af 2014 har været usædvanlig travl. I de næste to år er jeg formand for Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. Udvalgsarbejdet er i sig selv ganske krævende, og i kølvandet på vores forårsuddeling opstod der stor debat og palaver. Hvad jeg har at sige om den sag, kan man læse her.

Samtidig er jeg i fuld gang med at skrive en ny roman. Det er et vanvittigt, tidskrævende og researchtungt projekt, jeg har kastet mig ud i. Mere vil jeg ikke røbe lige nu. Om halvanden uge rejser jeg til Israel med min familie. Det er både ferie og research og har i hvert fald intet med Kunstfonden at gøre.