Mere glæde

Hildegard bliver fantastisk anmeldt i Weekendavisen idag. En hel side med en smuk ledsagende Hildegard-illumination. Leonora Christina Skov skriver bla:

"Anne Lise Marstrand-Jørgensen vægter med alt held den gode historie lige så højt som det fintmærkende litterære sprog. Formen der veksler mellem det fortællende og det lyriske, passer perfekt til den hypersensitive hovedperson med de højstemte visoioner og den associative tankegang. I hænderne på en mindre kompetent forfatter kunne Hildegard af Bingen let være endt som enten helgen eller bindegal, men fra begyndelsen fremskriver Marstrand-Jørgensen helt ubesværet et menneske af kød og blod."

Det er lykkeligt, når det jeg gerne vil med min bog går igennem til læseren.

Udgivelsesglæde

Idag er Hildegard på gaden. Jeg har allerede fået en meget fin anmeldelse i Kristeligt Dagblad under overskriften "At tie eller at tale". Her skriver Maria Sjøqvist mange rosende ord om bogen. Hun skriver også, at den fænger fra første side. Gode anmeldelser er dejlige. Ikke mindst fordi jeg så gerne vil dele min egen fascination af Hildegard af Bingen med andre.

Idag holder jeg fri og fejrer. Katten er virkelig hårløs. Og jeg er virkelig glad.

Lidt for hurtig ...

Var jeg med min seneste kommentar. Det var åbenbart en joke - et fremtidsinterview. Det er der sikkert mange, der synes er sjovt. Jeg gør ikke. En af grundene er, at jeg mener det jeg skrev om det middelalderlige efterslæb.

Middelalderens genkomst? Eller hvor langt kan man nå på 1000 år?

I al den tid, hvor jeg har læst om middelalderen, har jeg penduleret mellem at synes, at vi er milevidt fra og meget tæt på den tid. Under alle omstændigheder vil jeg vove at påstå, at den manglende ligestilling mellem kvinder og mænd, som stadigvæk findes i nogen grad i Danmark og i høj grad mange andre steder i verden, er et middelalderligt efterslæb med endnu ældre rødder.

Det blev jeg mindet om, da jeg læste et af de mest tåbelige interviews, jeg længe har set. I Information igår udtaler den 73-årige litteraturprofessor Bjørn Alsted Nielsen sig om, den amatørisme, han synes at finde i megen moderne litteratur. Han taler om Nobelprisen, men det er kvinderne, der står for skud: "Det er eksempelvis sigende, at vi ser så mange kvindelige vindere i disse år, for amatørismen ligger mere naturligt til det kvindelige. Men en nobelpristager bør hæve sig over det behagelige og det hyggesyge. Stor litteratur kommer et helt andet sted fra. Den kræver mod, styrke og viljen til konfrontation."

Hvad skal man sige til det? Jeg tror, jeg vil lade det tale for sig selv og bruge lidt tid på at minde mig selv om, at vi i det mindste har ytringsfrihed i vore dage.

En helt anden Hildegard og en hilsen til Ingen

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at en spillefilm om Hildegard af Bingen netop har haft premiere i Tyskland. Den hedder Vision - aus dem leben der Hildegard von Bingen, og det er den store tyske filminstruktør Margarethe von Trotta, der står bag. Den har fået en temmelig blandet modtagelse og bliver nogle steder kritiseret for, at ville vise for mange sider af Hildegard af Bingen. Jeg har ikke set filmen endnu, men traileren er meget dramatisk - von Trottas Hildegard har selvlysende blå øjne, og bag hende står himlen i brand.

I en helt anden boldgade vil jeg reklamere for et nyt tiltag og en ny hjemmeside om psykisk sygdom. Siden hedder www.psykisksaarbar.dk og i styregruppen finder man bla Poul Nyrup Rasmussen. Hjemmesiden åbnede i anledning af psykiatritopmødet i weekenden, og formålet er bla at være med til at nedbryde tabuer om psykiske sygdomme. På hjemmesiden kan man læse, at Psykiatrifonden anslår, at hver anden familie i Danmark har psykisk sygdom inde på livet. Alligevel er det svært at tale om, selvom man kunne ønske sig, at det var ligeså acceptabelt at fortælle, at man lider af angst eller psykisk sygdom, som det er at fortælle, at man har en hjertesygdom eller diabetes.

Når jeg læser op fra og taler om Ingen kommer samtalen med publikum ofte til at handle om lige præcis det - skam, tabuer og ensomhed. Psykisk sårbar er et prisværdigt initiativ, og hjemmesiden er meget fin og informativ. Det lille filmklip med personlige beretninger, burde alle mennesker se. Ingen er også med på hjemmesidens litteraturhenvisninger, og det er jeg naturligvis meget glad for.

Weekendavisen og Frederikssund

Susanne Bjertrup har lavet et interview med mig til Weekendavisen. Det kan man læse i bogsektionen idag. Jeg synes, hun er sådan en god interviewer, og det var dejligt at tale med hende. Så kan jeg godt leve med det mærkelige billede af mig, som de har valgt at sætte i. Det er vist taget på skønne Hald Hovedgaard for cirka 100 år siden.

Jeg havde en meget fin aften på Frederikssund bibliotek i går. Der var stort fremmøde og publikum var af den bedste slags: Interesserede, spørgende, entusiastiske. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre førstegangsoptræden med Hildegard. Efter at have siddet i stilheden og arbejdet i så lang tid, er det en gave at få lov til at dele noget af det jeg brænder for med andre.

At holde Hildegard i hånden

Nu er bogen kommet fra trykkeriet, og jeg har fået den i hånden. Det er en vældig god følelse. Ida Balslev-Olesen har lavet det flotte omslag med en detalje fra et middelalderbillede af Hildegard, der modtager en af sine visioner.

Og så skal jeg ud og tale om bogen for første gang i aften. Selvom den først kommer om en uge, skal jeg tale om den på Frederikssund bibliotek. Jeg glæder mig meget til at møde nogle af mine - forhåbentlig - kommende læsere.