Torsdag var jeg til Leonard Cohen koncert i parken ved Sofiero slot i Helsingborg. Lørdag hørte jeg ham på eksercerpladsen ved Rosenborg slot i København. To smukke, blide sommeraftener og to sublime oplevelser, der gav sjælen vinger.
Og selvom jeg til enhver tid synes, at Cohen er en bedre sangskriver end digter, kommer man ikke uden om digtlinjer som disse:
A kite is the last poem you've written,
so you give it to the wind,
but you don't let it go
until someone finds you
something else to do.
fra A kite is a victim fra digtsamlingen The Spice-Box of Earth, 1961.
Eller hvad med disse få fortvivlede linjer fra digtet You don't have to love me ?
I wake up alone
my hand on your absence
in Hotel Discipline.
Han er 73 år. Ordene holder, stemmen holder og jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg har hørt ham live.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment