Jeg er i Tyskland for at researche til en roman, jeg er ved at skrive. På vej her ned faldt jeg over en artikel i SAS's flyvemagasin. Der kan man læse, at nyere forskning viser, at det er sundhedfremmende at skrive. Det skulle efter sigende være godt for hukommelsen, styrke immunforsvaret, forbedre nattesøvnen og få sår til at hele hurtigere.
Forskerne bag det glade budskab kan ikke sige, præcis hvad det er, der gør skrivning til sådan en fantastisk kur. De mener det har noget med dopamin at gøre, men det bliver man jo ikke klogere af.
Så nu er der ikke længere nogen, der behøver spørge en forfatter, om skrivning er terapi og ingen forfatter, der behøver blive forskrækket over det spørgsmål.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Posts
2 comments:
Jeg blev nysgerrig og googlede "dopamin". Dopamin omtales i flere artikler under den populære betegnelse
"belønningsstoffet", og i en artikel i Ingeniøren fra d. 9. marts 2007 står der blandt andet:
"Adskillige forsøg med dyr og mennesker har vist, at dopamin er et stof, der udløses i hjernen under indlæring, og at stoffet giver en behagelig tilfredsstillelse. Sex, sport og indtagelse af whisky udløser også dette stof."
Intet under, at man kan "føle trang" til at skrive. :-)
Næ, det eneste jeg undrer mig over er, at det så også kan være så sindsoprivende hårdt at skrive. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ville stå til, hvis jeg IKKE skrev ... eller jo, det tror jeg godt, jeg ved, men det har jeg slet ikke lyst til at tænke på :-)
Det kan være, løsningen er at multitaske ... sport, whisky, sex og skrift på en gang. Nja, det går nok heller ikke.
Post a Comment