Kajbjerg

Jeg var for nylig til en ualmindelig festlig 50-års fødselsdag hos gode venner. Min bordherre viste sig at være et spændende bekendtskab. Det var en herre med et alias, det var selveste Matthias Faerber alias ... her må bloglæseren på detektivarbejde, og jeg røber ingenting.

Matthias Faerber er direktør for Kajbjerg Skov Kunstmuseum.

På et af Danmarks smukkeste udsigtspunkter, Kogsbølle Bakke syd for Nyborg blev dette enestående kunstmuseum indviet i 1962. På museets egen (usædvanligt velskrevne og fyldige) hjemmeside beskrives arkitekturen således:

Navnlig østfacadens vældige panoramavindue med udsigt over fjorden er berømt, ligesom den yndefulde etageopbygning i to, delvis fritliggende planer, der nærmest synes at svæve i storrummet.

Man ser det for sig. Vanskeligere bliver det, når man forsøger at gennemrode hukommelsen for de kunstnere, som museet repræsenterer: Marco da Spoleto, Alessio Bronzetto, Hubert Nickel, for slet ikke at tale om Hans Lüdungweit.

Er det fordi kunstnerne alle er fra 14- og 1500-tallet, at ikke en eneste klokke ringer? Og hvem er iøvrigt Fru Rank, der bager sådan nogle gode boller til museets café? Eller Iben Santerfelt Petersen, hvis passionsmusik blev uropført Skærtorsdag 2008?

Inden man starter bilen og følger den udførlige rejsebeskrivelse på museets hjemmeside, vil jeg komme med en advarsel. Matthias Faerber er mere sit alias end Hr. Faerber. Og det er en mand med en særdeles krøllet hjerne. Muligvis en herre med sans for magi og besværgelser - i hvert fald benægter fynboerne ethvert kendskab til Kajbjerg. Og kunsthistorikerne kender ikke kunstnerne.

Findes museet? Findes Hr. Faerber? Et lille spor er lagt ud på Forlaget Springs hjemmeside.