Plingeling

Det var næsten ikke til at holde ud at læse Politikens store interview med Pia Kjærsgaard for et par uger siden. Hun havde fået hele forsiden af Kultursektionen til at udbasunere sin fordomsfuldhed overfor både moderne kunst og moderne kunstnere, samt understrege sin uhyrlige mangel på kunstforståelse og almen dannelse. Derudover kunne man læse, at hun mægtig gerne vil være kulturminister. Det er svært at vide, om man skal le eller græde.

Det var forstemmende læsning, især fordi kulturpersonligheder, der rent faktisk har noget interessant på hjerte, får så forsvindende lidt taletid i de danske medier.

I interviewet har Pia K, ironisk nok, travlt med at lange ud efter de såkaldte smagsdommere i kulturens verden, alt imens hun belemrer læserne med sin egen dom: Nu ved vi allesammen, at Pia Kjærsgaard ikke bryder sig om parterede heste og lort på dåse, og at hun har det svært med forestillinger, hvor to nøgne mænd springer hen over scenen og siger pling.

Det sidste kan man så tænke lidt over. Den 11. time har lavet et forrygende indslag om pling-fænomenet. Det kan man se her. Så er der i det mindste noget at more sig over.