I går blev jeg interviewet af Iben Thranholm til P1 programmet Religionsrapport. Det er et langt interview, næsten en hel time om Hildegard. Jeg fortæller om tilblivelsen af min roman, om den historiske person Hildegard af Bingen, om forholdet mellem fakta og fiktion, om middelalderens religiøsitet, om skrivning som åndelig oplevelse og meget mere. Iben Thranholm er en dygtig interviewer og en grundig researcher, og det var inspirerende at tale med hende. I programmet kan man også høre musik af Hildegard og et indslag om hvad der karakteriserer hendes musik. Derudover kan man høre et kort indslag med Jytte Abildstrøm, der også er stor Hildegard-fan. Det bliver sendt første gang på mandag.
I en kommentar her på siden blev jeg bedt om at give min personlige Hildegard af Bingen hitliste. Det er ikke enkelt at vælge, men her er i hvert fald nogle af de musikstykker, jeg ikke bliver træt af at lytte til:
Caritas abundat
O ecclesia
O viriditas
Hvis man gerne vil vide mere om musikken, finde gode indspilninger og måske finde en Hildegard-koncert, kan man se det danske Hildegard Ensembles hjemmeside. Det er Danmarks eneste kvindelige vokalgruppe, der specialiserer sig i middelalderens kirkemusik med gregoriansk enstemmigt repetoire. De synger a capella, og de gør det smukt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment